lørdag den 14. februar 2015

Hvad skal jeg så nu?

Det var ikke med vilje, at jeg pludselig tog en lang pause fra bloggen. Det var ikke noget, jeg vidste, jeg havde brug for. Men det havde jeg vist.


Jeg har ikke haft det skidt. Jeg har ikke haft en af de der trælse perioder. Tværtimod. Jeg har haft det fucking fantastisk. Jeg er kommet hjem, jeg har fået gejsten tilbage i forhold til studiet, jeg har fundet et sted at bo og er rent faktisk flyttet ind. Jeg har nydt livet. 

Men det er også gået op for mig, at jeg netop er kommet hjem med et mål. Jeg skal gøre min uddannelse færdig. Men hvad skal jeg så? 


Jeg får en titel og en uddannelse som der ikke er særlig mange mennesker der forstår. Jeg vil frygtelig gerne leve af at skrive. Jeg vil leve af noget der gør mig glad. Jeg vil være glad. 

Det er egentlig meget simpelt, og så alligevel ikke. For hvordan fanden gør man lige det? Hvem ringer man til? Hvem tager man kontakt til? 

Og.. Øh.. Hvordan får man det til at harmonere med at man er faldet pladask for en irsk musiker med lækkert skæg, som ikke bare kan rykke livet op med rode? Så flytter man selv. Og det er jeg da også indstillet på. Men først skal jeg blive cand.mag.lit. Så skal jeg have et af de der nedern voksenjobs. Jeg skal sørge for ikke at glemme mig selv i det hele, samtidig med jeg skal bruge tid på at forsvare min uddannelse, fordi jeg lever i et land hvor humanister er blevet stemplet som unødvendige og uduelige. Men mest af alt skal jeg huske, at jeg også skal være glad og lykkelig. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal. Jeg skal være voksen. Men jeg bliver altså en af de der voksne med mors nummer på speeddial, som ringer om stort og småt. Jeg bliver en af de voksne der vil have lov til at flippe skråt over en ny disney film, såvel som den nye Kähler vase (det kommer aldrig til at ske, but you get the picture). Jeg bliver en af de voksne, der aldrig rigtig bliver det. 

Og så vil jeg ikke høre ét ord om den der Harry Potter tatovering jeg fik et sted hvor den overhovedet ikke kan skjules (for Harry Potter skal aldrig gemmes væk!). Det er pisse voksent at stå ved sine besættelser. Nå. 




4 kommentarer:

  1. DU KAN DA IKKE NÆVNE HARRY POTTER TATOVERING OG SÅ IKKE FLASHE DEN!!

    SvarSlet
  2. Super fedt og skønt indlæg at komme tilbage med! Du har været savnet, men når man ved at du kun er "væk" fordi du har det skønt, så bliver man bare glad :)

    Som en (lidt) ældre kommet-ud-på-den-anden-side person, der vist nok i samfundets øjne tæller som "rigtig" voksen, men som overhovedet ikke anser sig selv som noget, der bare ligner (!), så kan jeg kun sige: det kommer helt af sig selv... Jeg havde heller ingen anelse om hvad i alverden jeg ville lave, og fandt af omveje og tilfældigheder efter et par år med forskellige jobs frem til en branche jeg aldrig anede eksisterede, og fandt lige det jeg brænder for!
    Jeg tror mere end noget andet, at det vigtigste er ikke at have for faste idéer, og så give sig selv tid. Hvis alt går som det skal, så skal du sandsynligvis arbejde mindst 30 år (skræmmende tanke, I know), men det betyder samtidigt, at det i det lange løb ikke betyder så frygteligt meget hvis du bruger nogle år på at finde noget du synes er topsjovt - der er masser af tid, og det første (eller andet eller tredje) job behøver ikke været JOBBET eller sågar i den "rigtige" branche.

    Og ligegyldigt om de første par job ikke lige var JOBBET, så vil man altid lære noget man kan bruge og sælge sig selv på fremover - om ikke andet, så har man lært, at dét skulle man i hvert fald ikke lave. :) Langt de fleste jeg kender har endt med at lave noget de aldrig ville have gættet på, da de studerede.

    Så altså, lang, totalt gammelklog smøre kogt lidt ned: tag chancer, tænk ikke så meget i "endelige" mål/jobs, og husk, at der findes SÅ mange brancher og jobs og nicher, som de fleste mennekser aldrig har hørt om, og din sikkert venter derude. Man finder den kun ved at tage sig tid og prøve sig frem :)

    P.S. Og som stor tilhænger af at du har forelsket dig en irsk musiker, så er der jo også store muligheder for at tage springet og prøve sin lykke uden for landets grænser - det er guld værd hvad enten du beslutter dig for at blive eller tager tilbage til Danmark senere :)

    P.P.S. Som Miriam siger: VI VIL SE HARRY! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den kommentar Camilla! Den hjalp :)

      Ps. Harry kommer på bloggen snarest.

      Slet