fredag den 9. januar 2015

Voksen point

I dag skal jeg på besøg hos en af mine ældste og bedste veninder. Hun er en af de veninder, hvor der sagtens kan gå flere måneder mellem at vi ses og taler sammen, men, som klichéen foreskriver, så er det aldrig til at mærke, når vi så endelig ses.

Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt, og set nærmest alle dele af hinandens liv siden vi lærte hinanden at kende.

Hun har holdt mit hår tilbage på toilettet, jeg har holdt hendes hår tilbage på toilettet. Hun har set mig få mit hjerte knust, jeg har set hende få sit hjerte knust. Vi har danset sammen, vi har grint sammen, vi har grædt sammen, vi har været stille sammen.

Vi har set hinanden blive ældre og vokse op. Jeg har set hende score vilde point på voksenkontoen, og jeg har set hende miste et par af dem igen - ligeledes har hun set mig score (ikke så, faktisk næsten ingen) vilde point på selv samme konto, og hun har set mig miste en hel del af dem igen.

Vi er vidt forskellige og på samme tid er vi skræmmende ens. Vi er vidt forskellige steder, men ender altid i latterkramper på hendes sofa.

I tirsdags fødte hun en søn, som jeg skal møde i dag, og hun har nu den foreløbige highscore (i min verden) på voksenkontoen. Hendes liv er forandret for altid på et splitsekund og jeg synes det er så fucking stort.

Mig? Altså, igår købte jeg en cykel. For første gang nogensinde, i en alder af 27, købte jeg min helt egen cykel, og så endda en helt ny cykel. Det må da give lidt på kontoen. 10 point? 5?


4 kommentarer:

  1. Jeg er stadig på min-cykel-er-sponsoreret-af-mor-vognen, så jeg synes, du er herrevoksen nu!

    SvarSlet
  2. Ha! Elsker det her indlæg;) hvis cyklen har gear er der top voksen-point:D

    SvarSlet