onsdag den 26. november 2014

Cén t-am é?

Overskriften er blot mit eget lille forsøg på at øve mig til en skriftlig eksamen i næste uge (og måske prale lidt). Jeg studerer irsk/gælisk her i Irland, både af ren interesse, men også fordi litteraturvidenskab på SDU er helt tossede med dig, hvis du tager et obskurt fremmedsprog (fedterøv). Overskriften er irsk for: "Hvad er klokken?" Og det er det jeg vil snakke lidt om i dag. Klokken.


Der er en pointe, det lover jeg. 

Jeg ser mig selv som værende okay punktlig (nogle vil måske være lidt uenig i det statement), jeg kommer sjældent sådan virkelig for sent. Og hvis jeg gør, har jeg for det meste en god undskyldning. 


Jeg er opdraget med, at fem minutter er fem minutter - at min mor så, i hendes eget hoved, ofte gør fem minutter til tredive af slagsen, er en helt anden sag. Hvis jeg virkelig skal være et sted på et præcist tidspunkt, så er jeg der også, og ofte i virkelig god tid. Jeg er derfor hende, der venter på perronen i tyve minutter, fordi jeg bare ikke vil misse et tog. Jeg tager afsted i virkelig (jeg mener virkelig) god tid, hvis jeg skal nå et fly. Og jeg er altid at finde i de lange gange på universitetet, minimum to timer før en eksamen; at jeg så altid ender med at sende en panisk besked til veninder, der næsten altid lyder noget i retningen af "fem minutter, nok ti, okay femten", hvis jeg er inviteret til kaffe, er noget helt andet. 


I Irland er forholdet til tid helt anderledes. Man er en smule forsinket, hvis man ved man først kommer en time senere. Der er intet mærkeligt i, at man efterlader sine børn hos deres musiker-onkel med ordene "I'll be gone for half an hour", og så først henter dem efter fire timer. 

Ting der er fem minutter væk, kan være alt mellem 2 minutter og 50 minutter i bil. Klokken 23 er nærmere klokken 23.30. Der er ingen der bliver bekymrede, hvis du går ud af døren med ordene: "see you in an hour," og du så først kommer hjem seks timer senere, for en time i Irland, kan betyde alt mellem en time og tre døgn. En hurtig øl med gutterne, kan således også sagtens blive til en tre-dages druk fest (det kan en hurtig øl med pigerne også, må jeg nok hellere tilføje). 


Jeg lovede jer en pointe. Men jeg tror faktisk ikke, jeg har nogen. Tid betyder ikke så meget i Irland, en time eller to kan betyde ligeså meget som 24 eller 48 af slagsen. De første par uger herovre var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Musikeren var der fandeme aldrig klokken 22. Men irerne tager det bare lidt mere roligt, vi når det jo nok - og på vejen stopper vi lige på en pub. 






1 kommentar:

  1. Nu gætter jeg på, at du har læst den, men hvis ikke, så få fingre i Marian Keyes' Sushi for Beginners. Det er en chicklit bl.a. om en fancy London-dame, der flytter til Irland og har det liiiidt stramt med irernes måde at leve på... Blandt andet deres tidssyn! :D

    SvarSlet