fredag den 3. oktober 2014

Irske Kvinder

Jeg kan ikke skrive et indlæg om irske mænd (okay, irsk mand) uden også at sige lidt om kvinderne. Jeg havde ikke været her lang tid, før jeg lagde mærke til én væsentlig forskel.

Til at starte med troede jeg, at det hele handlede om at irske kvinder var en del mere selvsikre. Ser I, de (unge) irske kvinder har ofte ikke særlig meget tøj på; uanset vejr, kropstype/størrelse, anledning og så videre. Nogle gange er det et forfærdeligt syn, for der er altså ikke særlig mange der kan bære en mavebluse og højtaljede jeans - og da slet ikke hvis den kombi er købt i størrelse "alt-for-lille".

Nuvel jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad folk kan bære og hvad de ikke kan bære, men jeg kan vel godt tillade mig at sige, at det ikke just er et æstetisk vidunder, når en størrelse 42 presser sig ned i en størrelse 36, og tilmed krydrer herligheden med en mavebluse - nøjagtig ligesom det ikke ville klæde mig at rende rundt i en størrelse 34 eller en small for den sags skyld (bare inden i begynder at råbe af mig i kommentarfeltet forstås).

Men jeg tror netop det handler om, at de irske kvinder ikke er mere selvsikre end normen. De klæder sig sådan fordi de tror det tiltrækker en mand - ligesom jeg da nok er mere tilbøjelig til at tilbringe en aften i en nederdel, jeg måske helst ville have var 5 centimeter længere, hvis jeg regnede med, at det ville føre til en at putte med den aften (min mor læser med, jeg kunne have skrevet: "en at knalde med", men det gør man jo ikke, hvis ens mor kan læse det).

Faktum.
Men det var et sidespor. De irske kvinder er glade for at 'dresse up'. Det er jeg da i og for sig også, men hvor 'dresse up' for mig sagtens kan være at tage en ren skjorte på, betyder det på irsk at man forbereder sig flere dage i forvejen. Jeg har ladet mig fortælle, at det er noget med selvbruner, falske øjenvipper og hvad har vi ikke alt - det er selvfølgelig helt fair, men det fører altså til følgende scenarie.

Jeg sidder i baren og har ikke sagt et ord.
En irsk mand kommer op til mig, og siger:
"So where are you from?"
Jeg bliver frygtelig forvirret, og spørger selvfølgelig, hvordan i alverden han kunne regne ud, at jeg ikke var fra landet, når nu jeg intet havde sagt endnu. (Så stor forskel er der trods alt ikke på os)
Til hvilket han svarer, iskoldt, "Well for starters, I can see your face." 

Dette ledte selvfølgelig til en snak om irske kvinders brug af make-up. En snak der også endte med at flere mænd gav deres besyv med. Der var selvfølgelig ting mændene ikke var enige om (og helt ærligt ikke anede noget om), men der var dog én ting, hvor de var helt på linje. 

De kaldte alle sammen de irske kvinder for "Oompaloompas". Av. 


Jeg prøvede selvfølgelig at forsvare mine medsøstre, og forklarede mændene at det nok handlede om, at kvinderne prøvede at imponere dem. Men mændene forklarede nedslåede, at de aldrig var blevet spurgt om de ville have en kvinde med falske øjenvipper, lilla læbestift, blå øjenskygge, foundation-kant og meget lyserød rouge (dette er et virkeligt eksempel fra forrige weekend). Nedenfor findes en dramatisk gengivelse.  


For nylig har jeg været på jagt efter en kjole. Jeg skulle til bryllup og kjolen skulle helst ikke være for kort, men heller ikke for lang (tænk papkasse, det er mig i en maxikjole). Jeg ville helst ikke have for meget print, højst nogle blomster eller lignende. 

Denne mission viste sig at være nærmest umulig! I Irland sælger de kun paillettunge kjoler, helst krydret med et mønster af dimensioner og så skal du, om du vil det eller ej, være forberedt på at vise dine trusser til hele selskabet. De irske butikker sælger nemlig kun kjoler i længden: "Mine trusser er den her farve, og se der er mine røvballer." 


De irske kvinder har dog taget tendensen til sig (uanset størrelse, bygning og så videre). De vimser glade rundt i de her kjoler og fordi det er varmt (15 grader, jeg må le), gør de ikke brug af nylonstrømper eller des lige, så der er (om muligt) endnu mere frit udsyn. 

Mine observationer blev bekræftet da følgende samtale fandt sted, igen i en bar - man er vel i Irland. 

Jeg sidder i baren og har ikke sagt et ord.
En irsk mand kommer op til mig, og siger:
"So where are you from?"
Jeg bliver frygtelig forvirret, og spørger selvfølgelig, hvordan i alverden han kunne regne ud, at jeg ikke var fra landet, når nu jeg intet havde sagt endnu. (Ja det er kopieret direkte fra tidligere scenarie, der skete nøjagtig det samme). 
"Well, you are wearing pants, aren't you?" 

Det virker måske ikke som noget særligt, men det er altså skørt at en hel generation af kvinder tager så frygteligt fejl i deres vurderering af, hvad deres mænd vil have.

Men fuck it - det er vel ikke noget jeg skal gøre mig til dommer over. Måske skal jeg bare sidde i mit hjørne og glæde mig over, at man herovre tiltrækker sig opmærksomhed ved blot at tage hverdagstøj på. Jeg bør måske nyde at jeg får mere opmærksomhed ved ikke at tage make-up på, end hvis jeg brugte tid på at lege med en flydende eyeliner. 

Jeg vil dog tillade mig at dømme én ting, bare en enkelt, og jeg ved i er med mig på den her (eller det håber jeg). 

Herovre betragtes leggins som bukser. I shit you not. 












12 kommentarer:

  1. Fantastisk indlæg! :D Kan nikke genkendende til samtalerne, haha.

    OG jeg vil lige tilføje, at der (desværre!!!) også er en del danskere, der betegner leggings som bukser. Mine observationer siger mig dog, at de danske kvinder der er af denne opfattelse måske har en vis lighed med de irske kvinder, som du beskriver. Ligegyldigt hvor de er fra: Stop nu det pis!

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Leggins er ikke bukser. Bevares jeg bruger dem også som bukser.. derhjemme. Ellers er det noget med en meget lang top. Det er ikke så svært.

      Slet
  2. Du er i Cork ikke? Coast har masser flotte kjoler i ærbar længde med variende mængder af paietter og blomster. Prøv der.

    Og mht. leggings. De skal bare brændes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, er i Cork. Har endnu ikke spottet Coast, men jeg må på jagt. Tak for tip! :)

      Slet
  3. Sidder og fniser af grin, ELSKER det her xD

    Also, jeg skal da så meget til Irland og score, hvis konkurrencen er så overmalet! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kom endelig - der er masser at tage af! :D

      Slet
  4. Det er SÅ sjovt og samtidigt skræmmende at læse dine observationer af de irske damer! Det er nemlig præcist hvad jeg ville have skrevet, hvis jeg havde fortalt om kvinderne i Skotland, da jeg boede der... For 12 år siden!! Argh, det er så sært! :)

    Der gik de også i så kort og alt for meget mave/numse-visende tøj selv midt om vinteren i minusgrader, og det var bare helt skidt. Og det handlede virkelig ikke om, at man ikke skal klæde sig som man vil, men bare at man måske skulle klæde sig så man i det mindste ikke frøs ihjel...

    Tak for lørdagens bedste grin og flashback :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha det er stadig det samme i Skotland, kan jeg fortælle. Det var det i hvert fald for fire år siden, da jeg brugte noget af min sommer der :p

      Slet
  5. Åh ja, det kan også sagtens nikke genkendende til! Jeg ved overhovedet ikke hvordan det skete, men af uransaglige årsager endte jeg med mine rommates, på noget der hedder d2 (hvad vi senere har fået af vide er en af de ”værste” natklubber i dublin) . Og jeg tror aldrig jeg har følt mig så underdressed! Det var helt vildt underligt, men på en eller anden måde også lidt interessant!

    Jeg tror aldrig jeg har oplevet et så eksotisk toilet besøg før, som da jeg gik med min roomate på toilettet derinde. De har et decideret make-up bor hvor der står hårlak, deodoranter, vatpinde mm til fri afbenyttelse. – hvis nu ens egent arsenal af eyeliner og foundation ikke er nok! Nu ved jeg ikke om det findes i dk, jeg har aldrig set det før. Men jeg syntes det var yderst fascinerende. - på en igen, lidt underlig måde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop fascinerende og skræmmende på samme tid. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Men i det mindste er jeg ikke længere nødsaget til at ty til ekstremerne for at skille mig lidt ud :p

      Slet
  6. Har også altid undret mig over de der piger man ofte ser rundt omkring i Storbritannien i nærmest ingen tøj! Genialt indlæg! :D

    SvarSlet