tirsdag den 23. september 2014

Lykken er


En thermokop. 

På billedet ser i mig sammen med min bedste ven. Jeg fik ham til jul for et par år siden, og han har sjældent forladt min side. Da jeg pendlede til København i først et år og senere et halvt år, var det ham der hjalp mig igennem de svære morgener, han lyttede til alt hvad jeg havde at sige, han fandt sig i at blive forsømt fra tid til anden, og han lader mig fylde ham med hvad som helst. 


Jeg kan oprigtigt sige, at jeg er meget glad for ham. 

Han er selvfølgelig også kommet med til Irland, for jeg kan ærligt talt ikke se, hvordan jeg skulle komme igennem hverdagen uden ham. 

Men for et par dage siden var jeg meget tæt på, at finde ud af hvordan det ville være uden ham i mit liv. Jeg havde, som jeg plejer, taget ham med til undervisningen. Mine dage herovre er meget forskellige, i hvert fald når det kommer til undervisningen. Nogle dage har jeg kun to timer, men de kan være fordelt over hele dagen, og andre gange har jeg fem fag på en dag fra 9-18. 

Denne dag havde jeg en lang dag proppet med mellemtimer hist og her. Jeg satte mig på en bænk og nød en stille stund med en bog og ham ved min side. Da klokken nærmede sig 11 tog jeg til min næste forelæsning. 


En time senere var forelæsningen slut og jeg kunne se frem til endnu to mellemtimer, og jeg glædede mig lidt til at fylde ny energi i min makker, og sidde på biblioteket og lege god studerende

Min bedste ven er ikke så glad for små og lukkede rum, så han ender aldrig i tasken - desuden har han et lille problem, han finde på at savle lidt derinde, og mine bøger er ikke så glade for det. Jeg har ham altså altid lige ved hånden, men jeg kunne ikke finde ham i lokalet. 

Jeg ledte febrilsk efter ham, også i den helt anden ende af lokalet. Hvem ved? Måske havde han besluttet sig for at trille en lille tur. Jeg var meget ulykkelig, og tænkte at min makker nok havde fundet et nyt sted at være. Måske hos nogen der ikke fyldte ham med en masse billigt sprøjt. 


Hurtigt gik det op for mig at jeg havde efterladt ham på en bænk helt alene. 

Helt a-fucking-lene. 

Jeg gik ud fra, at min ven var væk for altid. Han ville sikkert finde et godt hjem et andet sted, han ville blive lykkelig og det var trods alt det vigtigste. 

Jeg kunne dog ikke lade være med liiiige at tjekke området omkring bænken alligevel. Jeg gik i et rask tempo - okay jeg løb, faktisk spurtede jeg - hen mod bænken. På lang afstand spottede jeg et orange glimt, men jeg turde ikke håbe på noget. 

Da jeg kom hen til bænken, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. Der stod min bedste ven, han ventede trofast på mig, det sted jeg havde efterladt ham. Jeg nærmede mig med varsomme skridt, for jeg vidste jo ikke om han var vred på mig. Men han stod bare tålmodigt og ventede på at jeg samlede ham op. 


Jeg tog ham forsigtigt op og gav ham et stort kram. Han virkede meget glad for at jeg var kommet tilbage. Jeg kiggede rundt på de mennesker der sad rundt omkring, og opdagede at en gruppe irere iagttog mig og min makker. Jeg sagde forsigtigt: "I thought I'd lost him (okay jeg sagde it). I can't believe nobody took him." Til hvilket de svarer: "Well, in Ireland you don't take stuff that isn't yours. You hand it in to lost and found." 


Fik jeg sagt jeg elsker Irland? 

I Danmark var den kop forsvundet hurtigere end en velfungerende nyre på det sorte marked. 

Ps. Koppen har det godt, og det har jeg også. Vi er begge kommet os over chokket. 






6 kommentarer:

  1. Nååårh det var godt du fandt ham igen! :)

    SvarSlet
  2. Den fandt jeg sgu da i fakta forleden.. Overvejede den meget. Men synes det er lidt overkill at købe sådan en der når jeg kun drikker the og kun gør det derhjemme :P Men det var godt du fandt ham igen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det giver kun mening hvis du, ligesom mig, drikker varme drikke på farten ;)

      Slet