lørdag den 2. august 2014

Royal Pains

18 piger og 4 drenge. Det er kønsfordelingen på det kursus jeg er med på her i Stockholm. Havde vi alle været 6-8 år yngre havde det sikkert ført til en masse intriger og en kæmpemæssig kamp om det sparsomme hankøns opmærksomhed. 

I dag? Not so much. Vi hygger os egentlig bare. 

Selvfølgelig kan man fra tid til anden godt mærke kønsfordelingen, hvis vi kigger på valget af samtaleemner (undskyld til feministerne, men en gang imellem er generaliseringer din ven). Således endte vi med, henover hver sin pizza, at snakke om fødsler og (the horror!) hvorvidt det var bedst at blive klippet eller sprække selv - vi havde kendt hinanden i godt og vel 24 timer på det her tidspunkt. Ahem. 

Vi har selvfølgelig også diskuteret Tinder og netdating generelt. Men igår tog vi fat på det bedste emne af dem alle: Hvordan scorer man en prins? (Og her mener jeg en rigtig prins, ikke prinsen på den hvide hest, nej. Prins Harry, Prins Carl-Philip og Prins et-eller-andet). 

Vi kom hurtigt frem til, at det handler om kende de rigtige mennesker, komme i de rigtige kredse, være på de rigtige steder og sige de rigtige ting. Desuden var det nok en god idé med en pletfri fortid, og det var nok også en fordel, hvis man var 'dannet', og havde styr på sit shit. ¨

Jeg blev med andre ord ret hurtigt udelukket som fremtidigt prinsessemateriale. 


Jeg gik faktisk og surmulede lidt for mig selv i et stykke tid på grund af det her. Hvad var det da lige for en dom at fælde over mig? Alle kan vel forandre sig. 

Desuden gider jeg da heller ikke være prinsesse. Det virker ærlig talt til at være pisse kedeligt, og jeg tror faktisk ikke at jeg ville være særlig god til at have deciderede tjenestefolk, jeg ville insistere på at handle selv (folkelig prinsesse, det er mig), og jeg ville ikke turde at købe dyre kjoler og sko, fordi.. jeg er mig, og jeg er klodset. 

Skid da hul i, at man som prinsesse får set hele verden. Det er da ligemeget at jeg aldrig får muligheden for at bo på et rigtigt slot. Det er ligemeget at jeg aldrig skal flyve i et privatfly. Det er ligemeget at jeg aldrig skal opleve, at en hel by (måske endda et helt land) møder op på en plads på min fødselsdag og skråler en fødselsdagssang af mig, som gjaldt det deres liv - det er der da ikke nogen der gider at have. Jeg gider i hvert fald ikke. 


Men midt i al min bitterhed, kom jeg i tanke om noget. Prins Carl-Philip skal giftes næste sommer. Han skal giftes med en tidligere glamourmodel, en tidligere deltager fra det svenske Paradise Hotel, en kvinde med en måske lidt tvivlsom fortid - i kongehusregi i hvert fald. 

Såeh, vi er tilbage på sporet. Prins Harry - I'm coming for you. Just you wait! 

Jeg er en fucking prinsesse, ja jeg er. 

Og en flot en af slagsen. Dammit! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar