onsdag den 20. august 2014

Mandags Tirsdag

Min tirsdag morgen var meget begivenhedsrig. Jeg stod op som enhver anden morgen, og ville som altid have morgenkaffen foran computeren, så jeg kan bladre lidt rundt på Facebook, Politiken og Ekstrabladet. Jeg nåede dog ikke så langt, for jeg havde ikke set den kop kolde kaffe der stod ved siden af min computer. Jeg væltede selvfølgelig koppen, og selvom koppen stod i en vinkel, der gjorde det en hel del nemmere, at falde væk fra computeren, så væltede den selvfølgelig den anden vej, direkte ned i tastaturet.


Hurtigt fyldtes mit tastatur med kaffe, mens jeg kunne se hjælpeløst til. Da chokket havde fortaget sig, og jeg havde fået opbrugt dagens kvote af bandeord, skulle det hele gå stærkt (jeg taler selvfølgelig af erfaring, fordi jeg er en idiot).

Håndklæder, viskestykker og hårtørrer kom i brug, og det så ud til at lykkes. Fordi jeg har hældt drikkevarer ned i et tastatur på en computer før, vidste jeg godt, at der ville være lidt problemer den første times tid, så jeg fortsatte ufortrødent med at genstarte og tørre, genstarte og tørre, genstarte og tørre, for i mangel af kat, mand, barn, hundehvalp og vanilleis, er min computer min store kærlighed.


På et tidspunkt så alt ud til at være helt okay. Min store kærlighed åbnede øjnene og glimtet var tilbage på skærmen. Jeg smilede saligt, og besluttede mig for at give et sidste skud livreddende førstehjælp, blot for at være sikker. 

Men min store kærlighed vidste godt at den faktisk var helt gal. For at råbe mig op, gav den mig den værste besked i verden: "the blue screen of death", for kort efter at give mig stød, som for at understrege en pointe. Til sidst sagde den en mærkelig klikkende lyd, som jeg senere har fået oversat til: 


Jeg var i chok, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu. Det var alt for tidligt. Vi havde jo kun haft halvanden måned sammen. Efter et kort blackout forårsaget af ustyrlig sorg og raseri, ringede jeg rundt til et par veninder, bearbejdelsen af min sorg kunne ligeså godt begynde med det samme. 


Og jeg må sige, at mine veninder har vist sig at være rigtig gode. De vidste præcis hvad de skulle sige, og de kunne også sagtens regne de ting ud, jeg ikke sagde. 

Veninde 1: Hvad er der sket?
Heidi: Min store kærlighed er død.
V1: Hvad skete der?
H: .....
V1: Spildte du kaffe i den?
H: Jaaaahaaaaaa. Hulke, hulke. 

Veninde 2: Er du okay?
H: Ja, altså i sidste ende er det jo bare en computer.
V2: Har du grædt?
H: En lille smule. 

Veninde 3: Nu er du ikke gået amok vel?
H: Slap af, nej da.
V3: Har du kastet med noget.
H: ....
V3: Heidi?
H: En kop. Men den gik ikke i stykker. 

Herefter gik jeg hurtigt i Damage Control Mode, som man jo gør. Så da jeg ringede til forsikringsselskabet, var jeg selvfølgelig helt kølig. 


Heldigvis er mit forsikringsselskab lidt ligesom Disney Land. Du er skeptisk til at starte med, men du bliver alligevel taget imod med åbne arme (har jeg hørt). Du skal ikke bekymre dig om noget, og lige pludselig har du fået en helt ny computer inden for 5 timer. Og når folk spørger, hvordan du har det? 


Minderne lever dog stadig. 

6 kommentarer:

  1. Hold da op for en kaotisk start på dagen! Men godt med ny computer i det mindste. Og stadig lidt "haha" over dine formuleringsevner :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var sgu lidt hektisk.
      Og tak :)

      Slet
  2. HVILKET forsikringsselskab har du? Mine er en flok røvhuller der tror jeg gør alting med vilje!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lærerstandens Brandforsikring - der er rabat hvis man er medlem af Dansk Magisterforening :)

      Slet
  3. Puha, det er altid en tragisk oplevelse, når ens kære elektronik lider druknedøden!

    Og hvis det skulle ske en anden gang (7, 9,13!), så vil jeg lige oplyse dig om, at du skal gøre præcis det modsatte af det du gjorde. Ingen hårtørrer! Og du må absolut ikke tænde den, før den er helt tør! Vend skidtet på hovedet og lad den være i et døgns tid, før du tænder den, ellers kortslutter den. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Seriøst? Det virkede sidste år nemlig. Jeg havde endda pillet tastaturet af, tørret kaffen op med viskestykker, for så at give den et sidste skud med (kold) luft fra hårtørreren - gennem et håndklæde.

      Men okay, den information skal jeg forhåbentlig ikke bruge til noget ;)

      Slet