fredag den 8. august 2014

Efterårsbarn

Jeg er født i efteråret. Det er ikke noget jeg tænker over i dagligdagen, men når vi når til sommeren, så bliver det tydeligt, at jeg bare ikke er skabt til sommerperioden (jeg aner ikke om det har nogen sammenhæng med hvornår på året jeg er født, men det passer så fint til overskriften, så det bliver her).

For det første bliver jeg solbrændt helt abnormt hurtigt. Jeg smører mig troligt ind i solcreme hver eneste dag, og selvfølgelig også flere gange om dagen. Men lige lidt hjælper det; min ryg, mine skuldre og mit bryst bliver rødt - heldigvis bliver jeg aldrig helt rød, men det er stadigvæk en smule træls.

Især når man tilføjer, at jeg på ingen måde kan få farve på benene (med mindre jeg ligger helt stille i solen i 8 timer i streg, tre dage i træk med faktor 2 på benene i en liggestol på Cuba - trust me, I tried). Så jeg ligner lidt noget der er løgn her i sommermånederne. Jeg har masser af farve foroven, intet på maven og kun en lille bitte smule på benene - tænk trefarvet is, jeg er et syn for guder.

Derudover er jeg den heldige indehaver af en solid omgang høfeber. Det har jeg fortalt lidt om før, så jeg vil ikke gå så meget i detaljer, men vid at det er et fucking helvede og at jeg minimum ti gange hver sommer, er pissehamrende bange for, om det måske alligevel er muligt at kradse sine egne øjne ud, selvom man ikke er på lsd.

Men det der virkelig får bægeret til at flyde over for mig, når vi taler om sommeren, er det faktum at jeg åbenbart dufter vildt godt.

"Men hov, det er da ikke et rigtigt problem, heldige dig, du lugter ikke af sved."
Wait for it.. 

Jeg er myggenes go-to-guy, hvepsene er også unormalt glade for mig og jeg ligner, på en god dag, en der er væltet på cykel og har fået en masse blå mærker. På en dårlig dag ligner det en blanding af byldepest og spedalskhed.

Så sent som igår aftes fløj der en hveps ind på mit lille svenske værelse. Jeg gik selvsagt i panik og greb en bog, en sko og en banan (ja det gik måske lidt stærkt). Jeg smed hurtigt bananen fra mig igen, fordi jeg tænkte, jeg ikke behøvede at friste skæbnen endnu mere ved at bære rundt på noget sødt.

Hvepsen blev dog imidlertid væk, så jeg besluttede mig for at slukke alt lys (det er slet ikke så dumt som det lyder), for så at tænde det igen femten sekunder efter, med det håb at hvepsen ville søge mod lyset. Jackpot!



Men så panikkede jeg lidt, og turde ikke gøre noget, så jeg gemte mig på badeværelset i et minuts tid (okay ti). Da jeg var faldet til ro, gik jeg i krig igen. Hvepsen sad helt stille på væggen, endda indenfor jeg-slår-dig-ihjel-med-denne-svenske-bog rækkevidde. Men jeg turde ikke, for hvad nu hvis jeg ikke ramte rigtigt, og den bare blev sur i stedet, så var jeg jo først rigtigt på skideren.

Et kort øjeblik overvejede jeg at sove på badeværelset, men netværkskablet kan ikke nå derud, så den døde hurtigt, fordi.. netflix.

Til sidst åbnede jeg døren ud til gangen, slukkede alt lys i værelset og tændte alt lys ude på gangen - den ville jo unægteligt søge mod lyset igen.

Det gjorde den også, efter 25 minutter. 

Det er lidt svært at forklare til en masse svenskere, hvorfor man sidder (bevæbnet) på kollegiegangen og skuler olmt ind på sit værelse. Men jeg gjorde et forsøg (de så meget skræmte ud). Da hvepsen endelig kom ud, fløj den selvfølgelig direkte ind i ansigtet på mig. Klip til mig, der løber ned af gangen og ender med at løbe ind i en glasdør (som jeg sværger stod åben lige før). 

Anyways, hvepsen fløj ud, og jeg glæder mig til efteråret. 

Kom sol, kom sommer, kom.. fuck dig. 

Er jeg den eneste med sommer-problemer? 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar