torsdag den 3. juli 2014

Flytte Blues

Jeg skal være ude af min lille lejlighed om 12 dage. Det er på mange måder rigtig trist. Siden min far døde, er jeg flyttet rigtig meget. Jeg har prøvet at tælle, og siden jeg fyldte 12 har jeg boet et hav af forskellige steder. Men lige nu bor jeg altså i Odense. Og det er i denne lejlighed, jeg har boet længst tid, hvis man ikke tæller mit barndomshjem med, som jeg flyttede fra da jeg var 12.

I rigtig mange år, har jeg i praksis ikke rigtig haft en base, en fysisk en af slagsen i hvert fald. Jeg har altid betragtet det sted hvor min mor og storebror var som min base, mit hjem. Og så var det sådan set lige meget for mig, om vi boede i en papkasse eller en herregård.

Min lille lejlighed i Odense er det første rigtige hjem, jeg selv har skabt. Godt hjulpet på vej af en lille flok piger, min selvvalgte familie om man vil. Min lejlighed er ikke bare min base, det er faktisk flokkens base. Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker der har indtaget min seng (det er slet ikke så beskidt som det lyder, eller som jeg gerne ville have det). Jeg har ikke tal på hvor mange kopper kaffe, der er blevet drukket her i løbet af de sidste fire år. Det er altid her vi har været.

Og det er altså på trods af, at jeg har den mindste lejlighed af os alle sammen, at lejlighedens elektriske forbindelser er tvivlsomme, at mit fjernsyn indtil for nylig var et ældgammelt billedrørsfjernsyn der peb, når det var tændt for længe og at der aldrig rigtig er siddepladser nok til os alle.

Jeg har altid godt kunne lide at være hjemme ved mig selv, især her i Odense. Sønderjyden, som jeg febrilsk prøver at gemme væk i dagligdagen, kan rigtig komme til sin ret her; jeg bor pladask midt i centrum, og jeg kan følge med i alt. Walk of shamers, fulde mennesker der knalder i gården, politibetjente der prøver at tale fulde mennesker til fornuft, kærestepar der skændes på vej hjem fra byen og meget andet. Jeg flyver stadig op til vinduet, når jeg hører en mærkelig lyd fra gaden, og faktisk også hvis jeg bare ser et lysglimt, og jeg ringer gladeligt til folk fra nær og fjern og fortæller om, hvad der nu er sket i det Odenseanske natteliv - og så læser jeg også døgnrapporten, bare for at se om det der skete nede på vejen, var virkelig slemt - I'm a loser, baby.

Men der er ikke mange dage til at jeg rykker væk fra den her base. Det bliver både et vemodigt farvel, fordi jeg skal sige farvel til verdens bedste solterrasse, men også et glædeligt farvel - af flere forskellige grunde.

Jeg flytter, fordi jeg skal på udveksling. Jeg skal bruge næste semester i Cork, Irland, og jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt.

Men der er andre 'gode' grunde: jeg siger også farvel til den lejlighed, hvor jeg boede med den mand, der senere knuste mit hjerte. Jeg siger farvel til den lejlighed, hvor jeg har haft mit livs største nedture. Jeg siger farvel til den lejlighed, hvor jeg har taget nogle ret åndsvage beslutninger. Jeg siger farvel til den lejlighed, hvor jeg en gang imellem har fejlet massivt.

Jeg siger farvel til den lejlighed, hvor jeg har tvivlet aller mest på mig selv, mine evner og mit værd. Og nu hvor vi (jeg) er i det sentimentale hjørne, så tager jeg den lige skridtet videre; med mit farvel til den lejlighed, siger jeg vel også farvel til den tvivl.  

Fingers crossed. 


Ps. Jeg har pakket to reoler og mine dvd-samling ned - det blev (indtil videre) til 9 flyttekasser. Jeg har muligvis et problem. 

7 kommentarer:

  1. Åh ja, kender godt følelsen, jeg har aldrig boet længere end 3 år ét sted. jeg har altid set det som noget dårligt, det er ikke så rart ikke at have et sted man hører til. Men nu (prøver jeg at) se mig selv som en rejsende, og ikke en der ikke har noget hjem. hvilket er en lidt bedre måde at se det på, i hvert fald for mig. Held og lykke i Irland, det er et fantastisk sted!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en god idé - vend det til noget godt! Jeg synes nu jeg hører til et par steder, men det her er første gang, jeg selv fik skabt et hjem - men jeg må på den igen :)

      Slet
  2. Håber du får det fantastisk i Irland! Vil der blive blogget, mens du er derovre?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig! I slipper ikke for mig!

      Slet
  3. Haha, det lyder (desværre!) til at der er et stykke ved endnu mht. pakning. HUSK nu at begrænse dig, når du skal finde ud af hvad der skal med til Irland.

    Tip: Det bliver ikke ligeså koldt derovre, som det gør herhjemme… afhængig af om den bolig du finder derover har ordentlige varmeinstallationer. Hvis ikke, så kan det faktisk føles koldere indendørs end udendørs. Yup, taler af erfaring.

    Hvornår rejser du??

    SvarSlet
    Svar
    1. Begrænsning er en kunst jeg endnu ikke har mestret, men jeg gør et ihærdigt forsøg.

      Jeg rejser sidst i august, men er næsten ikke hjemme i august, så jeg valgte at spare en måneds husleje :)

      Og tak for tippet!

      Slet
  4. Det er så utroligt hårdt at sige farvel til et sted hvor man har boet og levet og oplevet og grædt og grint og... Uanset hvad, så vil en del af dig og dit liv for evigt været bundet til det sted - på godt og ondt som du selv skriver.
    Men i bytte for du (som regel) en ny start, en mulighed for at starte forfra, og (specielt i et nyt land!) være lige den du gerne vil være! Det kan lyde sært, men jeg synes tit man bliver fastlåst i rutiner og tanker og måder at se verden på når man bor det samme sted og laver det samme i lang tid... En gang i mellem skal der ruskes op i tingene, og man skal tvinge sig selv til at tage de gamle briller af ;)
    Det overrasker jo nok ikke, at jeg tænker sådan, men jeg tror virkelig på, at man simpelthen ser og værdsætter flere af de små ting i livet, hvis man indimellem skifter sine omgivelser ud.

    Jeg håber (er faktisk ret sikker på), at du får en FANTASTISK tid i Cork, og får oplevelser for livet og lærer en masse nyt om verden og dig selv, og ikke mindst bare hygger helt vildt! Og jeg håber sådan, at du får tid og overskud til at blogge videre derovrefra, så vi kan følge med :)

    SvarSlet