tirsdag den 8. juli 2014

Film: Forelsket i New York

Jeg så Forelsket i New York igår. Jeg var, som så mange andre, hoppet med på #kinotur vognen - og tog således plads i biografen uden de store forventninger, for det var jo en ganske gratis fornøjelse.


Filmen handler om Dan (Mark Ruffalo), en falleret musikproducer og ejer af et succesfuldt pladeselskab, som dog er godt i gang med at afvikle hans position. Han er separeret fra sin kone, og hans datter, Violet, har absolut ingen respekt for ham, ligesom han ikke rigtig ved hvordan man skal være far for en teenager, der er i en tid i sit liv, hvor hun har allermest brug for vejledning og en skulder at støtte sig op af. 
Dan møder Greta (Keira Knightley), en ung kvinde som er endt i New York, fordi hendes æreste har fået stor succes og en pladekontrakt. Greta må dog se sit hjerte knust, og aftenen inden hun planlægger at rejse hjem, spiller hun en enkelt sang på en bar i New York. Dan ser (og hører) hende spille, og bliver straks imponeret. 
Efter en del overtalelse, overbeviser Dan hende om, at de to bør indspille et album sammen, men ikke et album som alle andre. Men derimod et album der er indspillet udendørs på forskellige locations i New York. 

Sammen prøver de langsomt at få styr på hver sit, og hinandens, liv og samle stumperne op på vejen. 


Filmen er ikke en typisk romantisk komedie. Den handler mere om kærligheden til en by, et sted og musikken, end den handler om kærligheden til et andet menneske; selvom den del selvfølgelig også fylder en del. 


Keira Knightley (som jeg plejer at kalde "frøken jeg-har-kun-et-ansigtsudtryk") er faktisk rigtig god i rollen som den unge, lettere forvirrede og overvældede, Greta. Men det er Mark Ruffalo der er filmens virkelige stjerne. 

Hans rolle som afdanket, lettere alkoholisk, forvirret, ikke rigtig voksen far og musikproducer spiller han næsten til perfektion, samtidig med at det tydeligvis er hans rolle der skal stå for lidt 'comic-relief', hvilket han også gør rigtig godt. 

Filmen er sød, men ikke for sød. Den fortæller om en kærlighed til musikken, familien, hinanden og byen - og den gør det uden at blive kvalmende. 

Filmen er selvfølgelig spækket med klichéer, men uden at blive forudsigelig (ja, det kan faktisk lade sig gøre - jeg var også overrasket). Den indeholder alle elementerne fra en romantisk komedie, men den bruger dem på en anden måde end det man typisk ser. 
Forelsket i New York er endnu et skud på stammen af film, der gør op med den klassiske Hollywood-slutning og i stedet er en smule mere realistisk. Ligesom den ikke er bange for, at gøre den kvindelige hovedrolle mere selvstændig og uafhængig af en mand, som ellers har været den klassiske opskrift på en romantisk komedie. 

Faktisk har jeg kun en enkelt anke: Forelsket i New York er simpelthen ikke den rigtige titel til filmen. Originaltitlen er Begin Again, og den er altså bare meget bedre. Det er ikke altid nøvendigt (faktisk næsten aldrig) at oversætte filmtitler; jeg syntes det er fuldstændig unødvendigt, især fordi vi ofte ender ud i noget helt andet, og ret misvisende, end det var meningen. 


Udover Keira Knightley og Mark Ruffalo, ses Hailee Steinfeld (True Grit) i rollen som Dans datter Violet, Catherine Keener (Capote) spiller Dans kone Miriam, Adam Levine spiller Gretas kæreste og rockstjerne Dave, James Corden (One Chance) spiller Gretas ven Steve, som står for lidt mere 'comic-relief'. Sidst men ikke mindst viser Cee-Lo Green sig i rollen som rapperen Troublegum. 


Se den hvis du kan lide Mark Ruffalo. Se den hvis du værdsætter et godt soundtrack. Se den hvis kan lide Keira Knightley. Se den hvis du vil opleve et atypisk karaktermatch, der rent faktisk fungerer. Se den fordi du vil forstå, hvorfor Forelsket i New York, er den dårligst oversatte filmtitel længe. Se den fordi Mark Ruffalo er skøn. 

Trailer: 


3 kommentarer:

  1. Jeg ville ønske, de bare holdt op med at oversætte film. Kommer mig aldrig over, at "Cruel Intentions" blev til "Sex Games". Hold nu op.

    SvarSlet
    Svar
    1. ...eller bare film-titler. Ahem.

      Slet
  2. Du har helt ret mht. titlen. Det passer slet ikke til filmen! Overhovedet. Men nøj, hvor var den god. Og forhåbningsfuld.

    SvarSlet