lørdag den 14. juni 2014

This is a new low

I tidens løb har jeg ramt det ene lavpunkt efter det andet. Det kan være store og små ting, det kan være fuldstændigt åndsvage ting, og det kan være knuste hjerter. Under alle omstændigheder har det været lavpunkter af den ene eller den anden art, og nogen har taget længere tid at komme over end de andre (blandt andet det der knuste hjerte).

Lavpunkter kommer som sagt i alle størrelser. Jeg var ikke voldsomt bekymret for mit velbefindende den dag, jeg rykkede alle køkkenting hen i nærheden af sengen, så jeg kunne riste brød, koge vand og så videre, uden at rejse mig op. Det var taber-agtigt, den vil jeg gerne give jer - men det var altså også pisse smart.

Jeg bør måske heller ikke fortælle min kommende mand, at jeg ynder at glo på frierivideoer på youtube, og at jeg endda har oprettet en playliste med mine favoritter. Det er i hvert fald noget der bør gemmes til tredje date, eller måske skal det først frem på mit dødsleje.

Det var måske ikke videre godt for mit taljemål dengang jeg spiste en hel pakke digestive kiks med smør og ost, siddende i sengen og skyllede lortet ned med en cola. Det tog lige omkring 50 minutter, okay 45. Ej fuck it 20 minutter (jeg spiser hurtigt).


Der er mange ting jeg har gjort og/eller sagt, som ikke ligefrem harmonerer med min "velpolerede" maske. Men hver gang er man jo kommet videre. Jeg hiver ikke længere køkkenudstyr hen ved siden af sengen - i hvert fald ikke så mange, nu er det kun elkedlen. Jeg spiser ikke længere en pakke digestive kiks med ost på 20 minutter - jeg spiser en halv pakke (med dobbelt så meget ost). Jeg har stadig en frierivideo-playliste, men jeg planlægger ikke hele lørdage efter, at jeg skal sidde og glo på andre menneskers lykke en hel aften. Nej, nu gør jeg det i hverdagene, for jeg skal tidligt i seng - så jeg har ikke tid til at se på frierivideoer 5 timer i træk.

Som sagt; man kommer ovenpå igen. Men jeg er bange for at jeg nu har ramt det ultimative lavpunkt. Jeg er bange for der ikke er nogen vej op igen. Jeg er bange for at det her er point of no return, det er nu resten af mit liv formes, og så skal det formes ud fra et lavpunkt.

Jeg har, ganske seriøst og rigtig meget med vilje, tilmeldt mig nyhedsbrevet 'This week in cats'. Jeg har ikke kat og jeg er ikke tæt på at få kat (eller, jeg er altid tæt på at få kat - jeg elsker de kræ), men alligevel har jeg tilmeldt mig det nyhedsbrev. Og det har gjort mig helt ubeskriveligt lykkelig.

Jeg finder selv ud. 

8 kommentarer:

  1. NO WAY! Vidste slet ikke det fandtes - det er jo alt for sjovt. Overvejer seriøst at joine dit "low point" og signe op. Er lidt nysgerrig på hvad sådan et nyhedsbrev byder på. Kan jeg undskylde med, at jeg har to katte? Eller gør det det bare værre?

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Dumb Cat' har en brevkasse og der gifs og ren lykke. Tilmeld dig nu!

      Slet
  2. Køb en kaaaaat! Det bliver du meget lykkeligere af, jeg lover det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det godt. Men jeg har hverken tid, råd eller tag over hovedet (meget snart i hvert fald).

      Slet
  3. Jeg er med på det low point! Hvorfor skal sommeren altid ødelægges af eksaminer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fordi sommeren inderst inde hader os. Tænk over det, her kommer en masse sommerglade mennesker der lugter af sved og aldrig giver naturen et stille øjeblik, og så skal sommeren tilmed finde sig i, at alle de stinkende tæer bliver luftet hele tiden. Derfor er sommeren gået sammen med skolerne og har besluttet at ødelægge vores sommer med eksminer.

      Eller noget..

      Slet
  4. Åh Heidi bliver altid i så godt humør af dine indlæg! Kattemails lyder ellers virkelig godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at min nedernhed gør dig glad :p

      Slet