onsdag den 11. juni 2014

"Nej, jeg har ikke lige røget fed"

.. Det vil jeg rigtig gerne have printet på en t-shirt. På mange t-shirts faktisk, måske et par sweatshirts og en kjole eller to. Så er jeg ligesom dækket ind. Folk kigger på mig som om jeg er spedalsk. Ingen vil i nærheden af mig, og fordi jeg en gang imellem er lidt (meget) klodset og derfor svajer lidt, går ind i noget eller lignende, så konkluderer rigtig mange mennesker, at jeg må være skæv.


Men det er ikke tilfældet. Jeg er ikke skæv. Jeg har ikke lige røget en joint. Det har hende den anden rød-øjede pige længere henne ad gaden heller ikke. Manden du lige gik forbi, har heller ikke røget noget. 

Vi har såmænd bare høfeber. Sådan virkelig meget. Sådan 'skyd-mig-nu-og-gør-en-ende-på-mine-lidelser' høfeber. 


Når det er helt galt, og du står og venter på toget, og snottet flyver ud af dine næsebor med lydens hastighed, mens du febrilsk leder efter flere kleenex, og samtidig forsøger at dope dig selv med lidt næsespray, og faktisk er det måske en god idé at du også lige får fat i øjendråberne nu du er igang, og fuck nu af om det ikke kunne være lækkert, hvis du lige poppede en pille i samme ombæring - og hey, var det ikke noget med, at du havde en saltvandsampul i tasken, så du lige kunne skylle dine øjne? Så er der jo ikke nogen der kigger på dig, og ligner en blanding af Ryan Gosling og Joseph Gordon-Levitt med L.O.C's stemme og Barney Stinsons tøjstil, og siger: "Hey Girl, here take a tissue, come sit on my lap, I'll make it all better." 

Nej, i stedet går der en eller anden latterlig Hellerup type forbi med sit endnu mere latterlige barn, giver dig elevatorblikket og siger: "Det er sørme klamt, hva' skat?" i retningen af datterens øre. (Rent hypotetisk selvfølgelig). 


Når du endelig, efter at have kimet lægehuset ned i flere uger, får stærkere medicin på recept, så begynder du at se lysere på det hele. Du følger glad lægens retningslinjer. En - maks to (og kun i særligt slemme tilfælde) - piller om dagen. Et sprøjt i hvert næsebor tre gange dagligt. Et dryp i hvert øje morgen og aften. Hverken mere eller mindre. Men der går ikke lang tid, før du indser, at virkningen aftager efter et par timer. 


Det bliver pludselig lidt af et puslespil, hvornår på dagen du skal tage hvad. Man starter med en omgang næsespray og øjendråberne, når virkningen aftager snupper du en pille - på et tidspunkt vil dine øjne begynde at klø igen, her bruger du næsesprayen, for nogen gange (ikke altid) (faktisk næsten aldrig) vil du sprøjte således, at du får sendt sprøjtet op forbi dit øje (det kan lade sig gøre), og det kan afhjælpe det lidt. På nuværende tidspunkt har du et sprøjt tilbage og en omgang øjendråber; i sidste instans også én pille - på en god dag er klokken 12.00 nu. Nu gælder det om at være kreativ. Men ligemeget hjælper det. Omkring klokken 16.00 har du opbrugt dagens dosis. Hvad gør man så? 


Rebel. 

Jeg har ikke røget fed, men du har ret i, at jeg er dopet.
Det er sgu heldigt at jeg ikke har egen bil. 

Næste, og eneste logiske, skridt: 


6 kommentarer:

  1. Hahah, min kæreste ligner også ubetinget en hasher disse dage, og han har tilmed meget udvidede pupiler naturligt, så det er en skøn kombi B-) Sidste år var det helt galt, især da han blev stoppet i en stik-prøvetest af politiet: "Det er bare en stikprøve, så ... *kigger op*.. Undskyld, men... Har du røget hash?"

    - Anne

    SvarSlet
  2. Åh det lyder ikke rart! Elsker dog din brug af gifs! Og håber du snart finder en god måde at bruge den afmålte dosis på (der sker sgu nok ikke noget ved at tage lidt ekstra (nogle gange)). Og så kunne jeg nu også godt bruge ham der Gosling-Levitt-Stinson-LOC-typen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fået nye og stærkere øjendråber! Jeg er lykkelig :p

      Slet
  3. Hahahah, det sidste billede er SPOT ON! :D :D :D ... Jeg overvejer seriøst at gå i hi. I går var pollentallet 299. 299?!?!?!?!?!?!?! Det er jo umenneskeligt. Naturen er ude på at udrydde os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Survival of the fittest - og jeg skal fandeme vise dem skal jeg!

      Slet