lørdag den 7. juni 2014

I sommerferien synes jeg du skal læse John Green

Der er utroligt meget fokus på John Green i de her dage. Personligt har jeg elsket ham meget højt i et stykke tid. Faktisk helt præcist siden d. 28. marts 2013, da jeg vendte sidste side i 'Looking for Alaska'. 


Siden har forholdet været sådan lidt on/off. Jeg har ikke genlæst en eneste af hans bøger i sin helhed. Men alligevel husker jeg alle detaljer i hver og en, forholdet bliver holdt ved lige ved hjælp af instagram, twitter og hans exceptionelle youtube-kanal. Det er YA når det er allerbedst; og så vil jeg egentlig skide på, at der sidder mange derude og tænker "læs dog noget ordentligt litteratur" og "du er slet ikke målgruppen". For tillad mig lige at citere C.S. Lewis “A children's story that can only be enjoyed by children is not a good children's story in the slightest.” 

Men det var et sidespor. John Green skriver om teenagere og mestendels til teenagere, men John Green skriver så alle kan nyde det. Hans sprog er legende let, hans beskrivelser lader intet tilbage at ønske, og dialogerne efterlader en med ondt i maven af grin. 

John Greens bøger tager dig med tilbage til dine teenageår, på godt og ondt. Fordelen ved at læse dem på et senere tidspunkt i livet, er jo netop at du nu kan se de fejl hovedpersonerne begår, men du har også forståelse for de valg der bliver taget. 

Men vær forberedt. John Green vil sende dig ud på en rutsjebanetur. Du vil skiftevis skrige af grin og græde salte tårer. Du vil fatte din highlighter og overstrege alle de sjove og bedste passager (med mindre det kun er mig der skribler løs i mine bøger?). 

John Green byder op til dans ved at skrive om ellers (næsten) uberørte emner i YA litteratur. Vi har vist alle hørt om, og sikkert også læst, 'The Fault in Our Stars' som handler om unge mennesker, kræft og død. Så vidt jeg har forstået, gør det bogen svær at sælge i Danmark, for forældrene mener ikke at deres uskyldige børn skal læse om sådan noget. 

Nej, sørg da for Guds skyld for, at dit stakkels lille barn aldrig oplever modgang, og hvis de endelig gør, så må de ikke være bare en smule forberedt. Sørg da endelig for, at dit barn ikke har noget sted at 'gå hen' og være alene, men alligevel sammen med en masse andre. 

Sidespor igen. Det er det der med den røde tråd. Anyways. Jeg synes, du skal læse John Green. Jeg synes, du skal tage med på en rutsjebanetur af dimensioner; en rutsjebanetur, som jeg har hørt, kun går op. Selvom det ikke nødvendigvis bliver kønt. 


Jeg synes, du skal opleve hvilken lyd din krop siger, når du prøver at skraldgrine og hulke på samme tid, for det vil ske når du læser 'The Fault in Our Stars'. Jeg synes, du skal prøve at forstå matematikken i 'An Abundance of Katherines'. Jeg synes, du skal på roadtrip med Quentin i 'Paper Towns'. Jeg håber, du vil hjælpe Miles med at finde hans great perhaps i 'Looking for Alaska'. Og jeg tror, at du vil nyde det ligeså meget som jeg gjorde. 

Okay? 
Okay.

Men sig ikke, at jeg ikke advarede dig. Det bliver noget af en tur. 



6 kommentarer:

  1. Det har jeg da også planer om! ;) Jeg skal læse "Looking for Alaska" for den fik jeg i fødselsdagsgave sidste år, og jeg har endnu ikke fået den læst. Indtil videre har jeg kun læst "The Fault in our Stars" og glæder mig til at læse mere af den kære John Green! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Læs det hele! Det er du nødt til :)

      Slet
  2. SÅ SVÆRE AT SÆLGE! Det hjælper lidt at han er massivt hypet nu. Men det er mere fordi de selv tager ham ned fra hylderne. Hvis jeg prøver er det en lang smøre af "øøøh... hvad har du ellers, som ikke er nær så .... voldsomt"
    ...
    Ih.
    Jeg glæder mig sådan til at læse Paper Towns!

    SvarSlet
  3. John Green er perfekt sommerlæsning. For alle! <3 Hvis bare den kære mand havde skrevet flere bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er faktisk nogen der venter på flere bøger.

      Slet