søndag den 18. maj 2014

Hvad blogger du om Heidi?

Mange bloggere ved lige præcis hvad, der får folk til at finde deres blog. Det er bloggere der har nogenlunde styr på det der søgeoptimering, eller måske bare fra start af, har været klar over, hvad de ville med deres blog. 

Jeg har ikke været klar over hvor jeg ville hen, og jeg ved faktisk ikke om bloggen er endt der hvor den skal være, eller om den på et tidspunkt går i en helt anden retning. Det kan man også se på de miks af søgeord der bringer folk herind. Nogen er ganske seriøse og finder frem til en ældgammel anmeldelse af lakridste, som jeg ikke engang gider linke til, for det er fra dengang jeg lige var startet, og var sikker på at jeg skulle være den næste store livsstilsblog (never gonna happen).


Nogen søger efter tips og tricks til vandfaldsfletninger og andet godt til håret, og ender dermed på verdens længste og dårligste tutorials, jeg lavede for lang tid siden. De bliver garanteret slemt skuffede, og hvis de rent faktisk ser videoerne til ende, så skylder jeg dem vist et kram og en kæmpe undskyldning; det var fra dengang jeg tænkte, at jeg da kunne blive den næste store beauty/hår/makeup blogger. 

Jeg har aldrig gidet være modeblogger, for helt ærligt; jeg vælger 'outfits' ud fra hvad der er renest, lugter bedst eller har mest elastik i maven (når der er all you can eat). 

Men hvor er bloggen så endt? Tja, hvis man skal tro på de fleste af de hits der kommer, så er det kvinder der er glade for kendisser, gerne nøgne og flotte; faktisk er det bare kvinder der er glade for mænd (og en sjælden gang bøger). Og så er der en hel del klamme mænd der kigger forbi og sikkert bliver slemt skuffede. 


Det giver mening at folk finder bloggen ved at google [random kendis] nøgen/i meget lidt tøj/shirtless, for det er immervæk det mange af mine indlæg handler om, eller nogen af de formuleringer der bliver brugt mest. Men når sådan noget som ovenstående dukker op i trafikkilder, så begynder jeg sgu at overveje, om ikke der skal ske en lille ændring i formuleringerne herinde. Det er fandeme en lille smule scary, nej creepy, at folk ender på mit lille stykke af internettet ved at google dét der (og jeg har trawlet arkivet igennem, jeg ved simpelthen ikke hvordan det der er sket). 

Tidligere er bloggen blevet fundet ved at google [ung kvinde søger ældre mand til at have seksuelle relationer med] - faktisk blev der ikke brugt så pæne ord, jeg gad bare ikke skrive "ung kvinde søger ældre mand at bolle med" (Well fuck). 

Ps. Jeg bukker ofte under for gruppepres; inden søndag har i fået en ny video, og så endda en musikalsk en af slagsen. 

4 kommentarer:

  1. Det var da en meget specifik filmsnas, den person ledte efter...

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hahaha, hvor er det skønt! Jeg synes det er nogle imponerende søgeord, du har dig der ^^

    SvarSlet
  3. Åh hvor er det bare fantastisk! Men du må ikke ændre på dig selv (eller din blog) bare fordi mennesker med underlige søgeord kommer herind! :D

    SvarSlet
  4. Haha, hvor morsomt :D
    Kh Cathrine Koefoed, yogalærer og yogablogger på www.cathrineyoga.dk

    SvarSlet