onsdag den 7. maj 2014

Sådan undgår du..

.. at falde i fælden med en gammel flamme i tide og utide, nogen gange af lyst, nogen gange af nød, nogen gange fordi det er nemmest.

Ja, jeg påstår at have fundet løsningen på det ældgamle problem: At kysse lidt for meget med ham du nok ikke bør kysse så meget med.

Ham du ofte ender med at skælde ud, men du råber aldrig særlig længe; for han ved jo udmærket godt hvad han skal sige, hvornår han skal sige det, og hvordan han skal sige det.
Ham du sværger, at du aldrig vil ende sammen med igen, for: Det er ikke det værd. Ham dine veninder godt ved, de ikke nødvendigvis skal kommentere på, og hvis de gør det, skal de overhovedet ikke regne med du lytter, for de kender ham jo ikke.
Ham du bander langt væk, men som altid sørger for, din aften bliver god. Ham du beskriver med dårlige metaforer, fordi det fører lidt distance til ligningen. Ham vi alle har haft i vores liv, og næsten altid får smidt ud lidt for sent - hvis vi da nogensinde smider ham helt ud.

Og løsningen er faktisk ganske simpel.

Det kan du ikke.
Nyd det i stedet.(Måske vokser du fra det på et tidspunkt)
Det er da også en slags løsning.


1 kommentar:

  1. Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)

    Jeg er selv stifter af en nytænkende yogablog, som måske ville være noget for dig? www.cathrineyoga.dk

    Kh Cathrine Koefoed :-)

    SvarSlet