tirsdag den 27. maj 2014

Mig og Min Mave, lidt om LCHF

Mit system er.. øøøh.. skrøbeligt - for at sige det på en ikke-kvalme-fremkaldende måde. Jeg skal passe gevaldigt på med hvad jeg spiser, hvornår jeg spiser det og særligt hvor meget af det jeg spiser. Jeg har prøvet diverse 'kure', diæter og hvad har vi ikke alt.

Jeg har prøvet at lade være med at spise gluten, som i overhovedet. Det virkede ikke, og desuden blev det til en mindre byvandring, når jeg skulle handle.


Jeg har også prøvet at holde mig helt væk fra kød - men altså.. kylling. Så den døde ret hurtigt. Jeg gider ikke til at liste alle de forskellige ting, jeg har prøvet op - for jeg prøver at holde det her indlæg på et niveau, hvor i ikke tænker "Wow Heidi, TMI". 

Men én anbefaling gik igen og igen rundt omkring. "Du burde gå med på LCHF." Jeg nægtede i lang tid, for det er rockerdyrt at være med på den vogn, og jeg havde prøvet én gang. Eller når jeg siger, jeg havde prøvet det, mener jeg, at jeg regnede på det og kom frem til, at det simpelthen var for dyrt (ligesom Miriam gjorde). 

Desuden.. chips. 

Men efter at have fået smidt den anbefaling i hovedet et utal af gange, besluttede jeg mig for, at give det et skud. Koste hvad det ville (også mine kære chips).  

Jeg kiggede med hos Xenia - som laver det lækreste mad, alt sammen efter LCHF foreskrifterne (sådan mere eller mindre i hvert fald). Jeg blev helt varm i mit sønderjyske hjerte, da jeg så, at man sværger til piskefløde og ikke madlavningsfløde. Da jeg så at bacon og, sidst men ikke mindst, smør også spillede en stor rolle, var jeg solgt. 


Begge billeder er Xenias, ikke mine; min mad ligner altid opkast. 
Så jeg gik glad med på vognen. Jeg købte ind, jeg planlagde, jeg kokkerede og jeg spiste. Jeg fulgte foreskrifterne, og jeg gik rigtig meget på toilettet, gjorde jeg. 

Jeg tænkte at LCHF, som enhver anden ny diæt, krævede lidt tilvænningstid, så jeg købte ind, jeg planlagde, jeg kokkerede og jeg spiste. Jeg fulgte foreskrifterne, og jeg gik rigtig meget på toilettet. Så begyndte jeg også at google lidt, for var det her virkelig så normalt? 

Folk snakkede om at det bare var lidt overgangsbesvær; det ville gå over igen. Men det gik ikke over. Overhovedet. Faktisk fik mig og min mave det rigtig dårligt. Min mave havde det værst, jeg havde det bare lidt som om, jeg havde levet af oksekød i en måned (det kan jeg slet ikke spise). 

Jeg fortsatte dog trofast med mit LCHF eventyr, og jeg fortsatte med at gå meget på toilettet. Jeg var tiltalt af de mange lækre hashtags der følger med en sådan diæt, fx. #medfedtskalfedtfordrives og #jegtabermigafdet. Med det i baghovedet gik jeg i gang med at købe ind, planlægge, kokkere og spise. Og så fortsatte jeg med at gå rigtig meget på toilettet. Virkelig meget. 


Det er stykke tid siden jeg sådan rigtig gav op. Jeg prøvede at holde fast, og 'snyde' lidt en gang imellem med et lille stykke brød (med masser af frø og kerner selvfølgelig). Men langsomt måtte jeg sande, at LCHF nok bare ikke er for mig. 

Sagen er den, at jeg hellere vil veje fem kg for meget, spise en pose chips og så slippe for at have tyndskid hele tiden. 

Til de sarte: Sorry, not sorry. 

8 kommentarer:

  1. Jeg (indsæt også gerne 'fucking') hader alle de pissekure - eller 'livsstile', som det jo hedder.... Og lever egentlig bare efter - lad vær' med at putte for meget af det usunde i kæften, hvis du gerne vil tabe dig, men ellers så spis whatever you like. Sund fornuft og alt det der. Så alt det der LCHF, Palæo, 2:5 osv osv osv, synes jeg egentligt er ret dumt.

    Men, som dig har jeg også ret sart mave (oksekød/rødt kød er no-go, men det smager gooodt) og min erfaring er, at jeg helst skal undgå ting som pasta, hvidt brød og meget fedtholdige ting, i en hvis grad. Jeg spiser stadig alle tingene, men jeg prøver så vidt muligt, at gøre det i begrænset mængder uden, at jeg fanatisk undgår dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også det jeg gør. Min mave er så mærkelig at det eneste der virker, er, at jeg er meget obs på hvad min mave fortæller mig, og så skal jeg ellers holde mig langt væk fra oksekød.

      Slet
  2. Ej det lyder virkelig heller ikke rart. LCHF passer åbenbart bare ikke til din krop. Men du er sej at du prøvede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er meget mit system ikke kan holde til - det er vildt træls. Men ja, jeg prøvede og det fejlede. Har alt mulig respekt for dem der kan leve efter sådanne diæter, men det er bare slet ikke mig. Slet ikke når jeg ikke må spise brød og kartofler ;)

      Slet
  3. Jeg har ikke helt forstået hvordan det der LCHF virker, men har godt set rundt omkring på FB, Instagram og blogland at flere og flere hopper på den vogn. Jeg er bare ikke så god til de kure hvor man skærer en masse fra. I sekundet jeg ikke må spise det, så MÅ jeg bare have det. Rygrad som en regnorm, I know.

    Jeg nåede liiiidt for tæt på min smertevægt for noget tid siden og prøvede den der 2:5 kur på anbefaling af en veninde. Det fungerede ret godt for mig. Jo vist, 500 kg er ikke meget, men det er doable. OG man løber ikke frem og tilbage til toilettet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er bange for, at jeg slet ikke har selvdisciplin til den der 5:2 kur, også selvom det sagtens kan lade sig gøre. Jeg bliver simpelthen så pisse hidsig når jeg er sulten ;)

      Slet
  4. Godt indlæg, vi kan godt klare lidt "to much information"! Tror nu heller ikke lige, det er så smart at spise meget fedt, hvis ens mave er sådan lidt underlig indimellem, det har min det i hvert fald ret dårligt med...
    Kan næsten ikke holde alle de der kure ud, 5:2, 6:1, Atkins, Dukan(som jeg bare plejer at kalde Doktor Tukan) osv. Jeg foreslår at spise lidt mindre, specielt om aftenen, så ryger der hurtigt et kilo hist og her, jeg har da i hvert fald tabt næsten 8kg ved bare at tænke lidt over, hvor meget man spiser af alt muligt, man ikke behøver og så spise ekstra meget salat (og mere til frokost og knap så meget aftensmad!) :D Yay for små kostændringer og NOOOO til underlige - "du må slet ikke spise de her ting"-kure ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også det jeg tænker. Spis varieret, tænk dig om, lyt til din krop - så skal det hele sgu nok gå.

      Og fedt med de 8 kg - det er fandeme flot! :D

      Slet