tirsdag den 20. maj 2014

Artiskokhjerte, Line Maria Lång



Lisa er lidt af et wunderkind med alt hvad det indebærer. Hun er således blevet student som 15-årig, og fordi hun har udviklet sit eget system til at huske med, kan hun huske de første 50 cifre af pi og andre tal (selvfølgelig) - næsten helt uden at tænke over det.

Lisa skal bruge en pause, og hun rejser derfor væk fra sin mor og ned til sin far i Paris. Her håber hun på at få et tættere forhold til den far, der forlod familien da Lisa var 10, men ikke alt ender som det burde.

Det er tydeligt at Lisa er blevet voksen alt for tidligt. Hendes mor er ikke den rollemodel hun bør være; Lisa ved f.eks. kun, at Sverige ligger 'under' Norge, fordi hendes mor har fortalt, at svenske mænd altid vil ligge nederst.

Men selvom Lisa er blevet voksen hurtigt, så er erfaringen ikke fulgt med. Lisa ved derfor intet om hvordan man gebærder sig bedst muligt, hun har absolut ingen situationsfornemmelse, og alt hun ved om hvordan mennesker opfører sig, kommer fra hendes noget ustabile, umodne og så-langt-fra-jordnær-som man-kan-komme mor.

"Hun tænkte på sig selv som moderne feminist, hvilket betød, at hun læste Erica Jong, men gik i pushup-bh'er og syntes, at det kun var rimeligt, at mænd betalte for det meste, fordi man som kvinde brugte så meget energi på knibeøvelser og peelinger, og det kom jo alle til gode."

Da Lisa kommer til Paris skal hun bo hos sin halvsøster; den voksne datter hendes far aldrig fik fortalt at han havde i Paris, med den kone, han heller ikke fik fortalt han havde - og som han nu er rejst tilbage til. De to piger kommer dog godt ud af det med hinanden, og søsteren sørger for at Lisa får set lidt af byen. 

Lisa er en mærkelig sjæl, hun opfanger meget, men opfatter meget lidt. Det er derfor utrolig svært for hende at vide, hvornår hun er gået over stregen - og når hun endelig ved at hun er gået for vidt, så stopper hun alligevel ikke. Da Lisa render ind i søsterens overbo, en ældre, ucharmerende, enkemand, kaster hun hurtigt sin kærlighed over ham. Le Monstre, som han bliver kaldt, ved ikke hvor han skal gøre af sig selv. 

Lisa prøver ihærdigt at 'please' alle omkring hende, men hun glemmer sig selv i den ligning. Romanens titel illustrerer dette rigtig fint: "Avoir un cœur d'artichaut [...] at have hjerte som en artiskok [...] En der har mange hjerter at give af." - Lisa glemmer bare at gemme et hjerte til sig selv. 

Så er stilen ligesom lagt. Artiskokhjerte er rigtig godt skrevet, selvom det en gang imellem bliver lidt for lyrisk (af mangel på bedre ord). Lisa er en mærkelig teenager, og hun går mere og mere i opløsning jo længere ind i romanen man kommer. 
I takt med at hun falder fra hinanden, bliver sproget og handlingen mere og mere perverteret. Man når at tænke: "Så, nu kan hun ikke trække den længere", og så vender man siden og ser, at Line Maria Lång heller intet har imod at trække den lige til grænsen (og lidt over). 


Jeg læste romanen færdig for halvanden uges tid siden, men jeg har haft utroligt svært ved at danne en mening om den. På den ene side synes jeg, at bogen er godt skrevet og at handlingen (som faktisk ikke helt er der - på den gode måde) skrider fint frem og giver mening. Men på den anden side synes jeg, at bogen er ulækker (igen af mangel på bedre ord). Jeg måtte lægge bogen fra mig et par gange, simpelthen fordi, jeg fik kuldegysninger. Men så igen, det vidner jo kun om et godt og medlevende sprog. 

Ærligt? Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg synes om bogen - Hvis det her var et spørgeskema, ville jeg sætte kryds i hverken/eller. Men jeg synes du skal læse den, hvis du kan lide en mere eksperimenterende roman. Hvis du kan lide en roman hvor der leges med ordene, samtidig med der leges med en teenagers psyke. 

Bogen er et anmeldereksemplar - tilsendt af Rosinante

2 kommentarer:

  1. Jeg har hørt lidt omtale hist og her af folk som deler samme mening som du. Der er dog et eller andet lokkende ved den her bog, jeg vil bare så gerne læse den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er noget meget lokkende ved den. Og den er skam også imponerende, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal synes ;)

      Slet