mandag den 14. april 2014

Mandags-Hottie #9

Hele det her Mandags Lækkerbisken halløj startede som en 'så har vi alle noget godt at kigge på, for mandage er næsten altid nedern'-ting. Men lad os nu være ærlige, eller okay jeg skal være ærlig; det er jo bare en kærkommen mulighed og undskyldning for at smide pæne mænd på bloggen, i stedet for at vinkle et uvedkommende indlæg, således at et billede af en halvnøgen mand passede ind. Nu skal jeg jo smide flotte, halvt afklædte mænd på bloggen, for der sidder jo folk på den anden side af skærmen og venter på de her indlæg (det bilder jeg i hvert fald mig selv ind).

Men hvem skal det så være? Jeg prøver som bekendt at holde mig til semi-aktuelle emner, eller også hygger jeg mig med en associationsleg. I er stadig mere end velkomne til, at komme med forslag - men husk nu mit vigtigste kriterium: jeg kunne godt. 



I weekenden var der MTV Movie Awards, et awardshow der til tider er lidt undervurderet, og som mange mennesker gør lidt grin med; alt dette sker blandt andet fordi priserne er kendt for, at gå til de, af anmeldere, udskældte film. Twilight og des lige er således løbet med en del af de 'store' priser, men det er jo klart, når nu det er teenagere der stemmer. Men jeg synes nu ikke at MTV Movie Awards er så skidt endda, for hvor ville vi ellers se en pris, der er som lavet til denne blog og dens publikum? Jeg taler selvfølgelig om prisen for 'Best Shirtless Moment' - seriøst, den pris er jo lavet med Mandags-Hottien in mente. 

I år gik prisen til en flot, ung mand. En mand jeg har haft et crush på, siden hans velmagtsdage (for det var hans velmagtsdage, hvis i spørger mig) i High School Musical. 

Ugens Mandags-Hottie er den altid skønne, altid frejdige Zac Efron. 







God Mandag!

Ps. Det her er sikkert gået helt galt, for jeg blogger fra en iPad der hader mig. 

3 kommentarer:

  1. Åh jeg havde også et hemmeligt crush på den kære Zac Efron, men ja - hemmeligt crush! Synes alligevel jeg var lidt for gammel, selvom jeg kunne hele teksten til Breaking Free ;)

    Men så hoppede jeg til gengæld af da jeg hørte at han var verdens mest forfængelige mand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læser med vilje ikke særlig meget om ham, for han er vist ret utiltalende rent personlighedsmæssigt. Men flot er han nu.

      Slet
    2. Ps. Jeg kan også teksten til de fleste sange fra filmene ;)

      Slet