tirsdag den 4. marts 2014

Helga og Rulletrappen


Helga er syv år. Helga kan godt lide at være på banegården, hun kan nemlig godt lide at kigge på tog og folk på rulletrappen. 

Helga er faktisk ret glad for rulletrappen. 

Helga kan ikke læse endnu, men det kan Helgas mor. Så Helga beder hende altid om at læse ting højt. Men Helgas mor gør det ikke altid. En gang imellem siger Helgas mor bare: "at det ikke er noget vigtigt.", det siger hun mest når hun er rigtig træt. Så Helga ved ikke altid hvad der står rundt omkring, men det er jo også ligemeget, når nu det ikke er vigtigt. 

Helga er aldrig alene på rulletrappen, hendes mor er altid med. Helga har lagt mærke til, at folk nogen gange bliver lidt sure på rulletrappen, de vrisser af hinanden, men Helga kan ikke høre hvad de siger for de voksne er så høje. Hun kan bare høre noget med "Højre og venstre", men det kan da ikke passe at de øver højre/venstre på rulletrappen. Det er da sådan noget man gør i Føtex med sin mor. 

En dag er Helga på banegården med sin mor og lillebror, klokken er omkring fire om eftermiddagen, mor kalder det "muddertid" eller sådan noget, det forstår Helga ikke helt. 
Lillebror er ikke så stor endnu, så han er i klapvogn, så han ikke bliver så hurtigt træt. Når klapvognen er med skal man med elevatoren, men Helga vil meget hellere køre med rulletrappen. Mor er træt i dag, så hun gider ikke diskutere, og giver derfor Helga lov til at køre på rulletrappen alene: "Men du må ikke lege eller løbe på den!". 

Helga tænker at det da var en dum besked, for rulletrappen i sig selv er den bedste leg Helga kender, og hvem gider løbe på rulletrappen, når den fører dig lige derhen du vil, helt uden du behøver at bevæge dig? Skøre mor. 

Helga står foran rulletrappen, da en mand går ind i hende. Han siger ikke undskyld, eller det gjorde han sikkert, Helga kan nok bare ikke høre det helt dernede hvor hun er. 
Så går Helga op på trappen, og så bliver hun ført opad - Helga elsker rulletrappen. Hun står ved siden af en dame som ikke engang gider kigge på Helga. 

Helga kan høre at der er nogen der snakker om højre og venstre igen; det er altså skørt at folk skal lære det på rulletrappen. Så er der nogen der prikker Helga på skulderen, Helga vender sig om og kigger lige ind på et kæmpe knæ. Hun når ikke at finde ud af hvad manden ville, for så har han presset sig selv forbi hende. Hun hørte ham sige noget; det lød lidt som "lær at læse", men altså Helga er jo i gang - efter sommerferien kan hun helt sikkert læse selv. 
Så er der nogen der prikker Helga på skulderen igen, men Helga når ikke at reagere før der er nogen der bare flytter hende. Faktisk vælter Helga næsten, og så kommer der virkelig mange og vil forbi Helga, de snakker alle om højre og venstre og "muddertid", og Helga forstår ingenting. Der er nogen der peger på det der står på rulletrappen, men det kan Helga ikke læse endnu.  

Så er der nogen der råber at Helga skal flytte sig, så det gør hun, men det går lidt stærkt så hun vælter da hun når til toppen. Det gjorde ikke særlig ondt, men Helga blev altså bange, så hun begynder at græde. Så kommer Helgas mor rundt om hjørnet, hun samler Helga op, men hun trøster ikke Helga - Mor kigger på menneskene på rulletrappen og undskylder: "Hun kan ikke læse så godt endnu."
Så tager mor Helga i hånden og siger: "Helga, man står til højre og går til venstre på rulletrappen, det må man ikke glemme, vel?"

Helga glemte det aldrig igen. Stå til højre. Gå til venstre. 

5 kommentarer:

  1. Kær historie, godt skrevet :)

    SvarSlet
  2. Sikke en sørgelig historie. Øv, jeg følte med hende.

    SvarSlet
  3. Heidi... Er det dig, der er Helga?

    SvarSlet
  4. Jeg havde faktisk forestille mig, at du ville straffe folk, der stod til ventre meget mere voldsomt. Men det ville måske også være lidt morbidt at dræbe et barn med fakler og høtyve...

    SvarSlet