onsdag den 19. februar 2014

Nabo-kærlighed

Når man bor som sild i en tønde i et kompleks hvor isoleringen har set bedre dage og væggene er papirtynde, kommer man meget tæt på sine naboer, også selvom man aldrig har mødt dem. 

Man kan høre utrolig meget, og man kender lidt deres rutiner. Jeg ved hvornår overboen er uvenner med sin kæreste (igen), jeg ved hvornår underboen får et hvidløgsflip (igen), jeg ved hvornår nabo #1 har damebesøg (igen), jeg ved hvornår nabo #2 står op, og hvornår han går i seng (aldrig). Jeg ved hvornår de er syge, jeg ved hvornår de kommer hjem fra byen og jeg ved hvornår de har FIFA-aftener (hele fucking tiden). 

Jeg kender mine naboer ret godt, fordi jeg kan høre dem hele tiden. Men, det er først for nyligt at det er gået op for mig, at når jeg kan høre dem, så kan de sgu da for helvede også høre mig. 

Jeg vil vove at påstå at jeg ikke larmer så frygtelig meget, musikken er vist heller ikke for høj, min mad lugter ikke og her er ikke så meget action. 

Men når jeg kan høre dem hoste, så kan de jo også høre de små ting der sker herinde ved mig. Så som mine 'jeg hader al teknologi i min lejlighed'-raseriudbrud, eller når jeg skriger af grin over noget jeg har sagt .. til mig selv. De kan høre det når jeg går ind i døren. 

De kan høre det, når jeg prutter og det gør jeg tit.

Sådan rent hypotetisk kunne det jo være, at man engang slog en ordentlig skid, og hørte naboens kæreste sige: "Ej skat, var det dig?!" Sådan rent hypotetisk selvfølgelig. 

Billede herfra

6 kommentarer:

  1. Jeg er den ultimativt yngste i min opgang - de andre er +70. Og jeg elsker det!

    Min underbo: Varmemesteren - skrider hverdag kl. 15, og jeg kan derfor varme som jeg vil.
    Side-bo: 85 år gammel, stokdøv allergiker frue - kan hører hun nyser, når jeg er i bad. Mindst 1000 gange. Men hun kan som bekendt intet høre, så jeg kan larme som jeg vil.
    Overbo: Højtråbende racist, med stift ben grundet gammel hjerneblødning - men meget glad og snakkesalig når man møder ham i opgangen. Er også svagthørende, så jeg kan hører han ser meeeeget TvNews.. og jeg kan derfor larme som jeg vil.
    Den eneste ulempe er, at det lyder somom han urinerer i en spand LIGE over mit hovede, når jeg ligger i min seng i soveværelset. Men what the hell :P

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også høre når min overbo er på toilettet, men heldigvis kun hvis jeg selv er derude - så gør det ikke så meget ;)

      Slet
  2. Åh jeg kender det alt for godt. Bor i meget lignende kompleks. Jeg er heller ikke den larmende type, men det de kan høre er måske ikke det mest flatterende xD

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe de ikke kan se mig imens, lader jeg som om de heller ikke kan høre det. Strudsementaliteten er den bedste!

      Slet
  3. Hahahah! Jeg har også tit overvejet om Michella kan høre det, når jeg prutter. Eller naboerne kan, når jeg er ude at ryge. Ellers er jeg velsignet med et værelse ret isoleret fra alle andre.

    SvarSlet
  4. Roomies må ikke brokke sig, bofællens prutter en del af pakken. Ligeledes er det heller ikke i orden at brokke sig over ryge-prutter, det er forventet!

    SvarSlet