fredag den 3. januar 2014

Stupide nytårsforsætter fra 2013

Som alle andre, skrev jeg også et indlæg i januar måned sidste år. Jeg listede en masse ting op der skulle laves om, gøres bedre og lignende. Men øh hvordan gik det så?

2013 skal skulle være året hvor jeg:

- Stopper med at ryge for good - det skal fandeme lykkes!


Looooooool.. 

- Får skrevet det skide bachelor projekt - gerne inden d. 31.01.2013


Tjek, jeg afleverede det bare i september i stedet; og nu kan jeg ikke huske om jeg har fortalt det herinde; men jeg fik fande-mig et 10-tal for det! Jeg er stadig ikke til at få ned. 

- Bliver bachelor i litteraturvidenskab med tilvalg i film- og medievidenskab (der skal gå meget galt for at det ikke sker, jeg skriver det kun ned, fordi det gør mig lidt meget stolt).


Det var en formalitet, men en formalitet der gav mig et længe ønsket boost. Jeg gik fuldstændig amok da jeg kunne hente mit bachelorbevis. 

- Spiser færre chips. Eller eventuelt træner noget mere, så jeg ikke behøver skære ned. Bum bum. Den er svær.


Jeg spiste færre chips, men jeg har ikke trænet synderligt, okay overhovedet; jeg har ikke lavet en skid; jeg har ikke engang været god til at hoppe op på min cykel. Faktisk har jeg heller ikke spist færre chips. 

- Får læst Ringenes Herre færdig - det skal sgu være løgn at jeg ikke kan færdiggøre den serie. Den er jo god, jeg er bare fucking doven.


Ja, nej. Det skete ikke. Til gengæld fik jeg genlæst Hobbitten, og jeg har da også set filmene en helvedes masse gange (det er ikke det samme, I know: Undskyld bogbloggere). 

- Får hyggelæst meget mere - jeg ved godt jeg læste en del i 2012, men man kan ikke læse nok.


Min læselyst forsvandt i 2013, som i: den var helt væk. Den er på vej tilbage, og jeg kan mærke at, hvis jeg ikke styrer mig, så kan det godt tage overhånd. 

- Bliver meldt ind i et fitness center - det skal være slut med sofamave.


Altså nu sporter jeg jo en ret imponerende sofamave, så det ville jo næsten være synd at formindske den. 

- Tager på ferie med C igen - vi har allerede en vandretur i Irland i støbeskeen.


Tjek. Og det var awesome!

- Tager på cykel ferie.


Jeg har ikke engang kunne tage mig sammen til at cykle ud til uni. 

- Tager til koncert med Green Day (de spiller i Kbh til sommer, jeg har bare ikke råd til billetten lige nu).


Jeg havde heller ikke råd til billetten senere på året. Fuck.

- Tager til Paris.


Det var meningen, men så glemte vi det (no shit). 

- Står op når mit vækkeur ringer.


Who was I kidding.

- Får lavet en giveaway på bloggen - skal bare lige komme på noget godt.


Det skete da vist, ik? Var det ikke i 2013? Jo det var det da, ik? I marts måske?

- Får lavet et shoppingbudget og holder det.

Det her er der jo ingen der kan.

- Rydder op (og ud) i garderoben. (og sko-reolen).


Ja, det gjorde jeg sgu. Men jeg har så fyldt begge dele igen, så skal sgu nok til det igen inden længe. 

- Stopper med at bruge af min opsparing.


Den her var nem; jeg har ingen opsparing mere. Bum. 

- Forhåbentligt får tatoveret den ugle, jeg har snakket om så lang tid.


Altså, jeg havde knap råd til de kjoler jeg har købt. 

- Sender nogle af alle mine skriblerier ind til et forlag - så skræmmende kan det vel ikke være.


Det ER pisseskræmmende, alt ligger stadig i skuffen. 

- Husker at tage mine vitaminpiller hver dag.

Det er kun i december jeg har været dårlig til det her. Og det er dumt, for hvis der er noget tidspunkt hvor jeg har brug for dem, er det da i december. Dumme Heidi. 

- Får en kat, eller en større lejlighed, eller begge dele. (Haha)


Nej, nej og nej. Øv. 

- Laver flere DIYs - jeg slapper af når jeg gør det.


Tjek, og det har været vildt rart. 

- Får søgt udveksling på kandidaten.


Nej, men jeg har søgt og fået en praktikplads til næste semester. Desuden planlægger jeg at søge udveksling til efterårssemestret. 

Lærer at tænke før jeg taler - vi ved godt allesammen at den allerede er død.


Den døde, om muligt, endnu mere i løbet af 2013. 


Såeh det gik da vist ikke pisse godt. 

Stay tuned.. Senere kommer de ting der gerne må ske i løbet af 2014. 


8 kommentarer:

  1. Hahaha, de her opsamlinger/statusindlæg er sq meget gode ;)
    Hvor var I henne i Irland? Fantastisk dejligt land! Har boet der i 9 mdr, og vil gerne tilbage på besøg en dag…

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi gik "wicklow way", var et par dage i Waterford, og sluttede med 4 dage i Dublin. Skøn tur, skønt land :) Hvor boede du henne?

      Slet
    2. Fedt, det har jeg ikke prøvet. Et par jeg boede sammen med var vidst på den.
      Jeg boede i Galway 9 mdr, hvor jeg arbejdede som frivillig hos en NGO der tog sig af hjemløse. Irland er så skøn og alle er så flinke og rare!

      Slet
    3. Det var fantastisk, det bør man helt klart gøre.

      Jeg har også selv planer om, at søge om en plads på universitetet i Cork til efterårssemestret - dejligt land :)

      Slet
  2. Hahhaha jeg havde også nytårsforsæt om at stå op til tiden. Didn't happen.. AT ALL!
    Meldte mig ind i fitness - formåede at være der 30 gange. Siger det bare. Det er helt ok.
    Spis mere dejlig mad - det synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg melder mig også ind snarest. Med mindre mit "træn hjemme" projekt går over al forventning :)

      Slet