onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår

På en eller anden måde lykkedes det mig, at holde mig til vin, bobler, asti og rosé igår aftes og nat - jeg tror det er derfor jeg er vågnet og faktisk har det helt fint; hvem skulle tro det? Jeg er vågnet d. 1. januar 2014, og jeg har ikke tømmermænd (I må gerne hade mig for det).

Nytårsaften er en mærkelig størrelse; man SKAL åbenbart feste, og det er da også meget hyggeligt. Men er det ikke bare som enhver anden aften? Det burde det jo være. For de fleste er forventningerne, eller nærmere forhåbningerne, til denne aften kæmpestore. Og man bliver næsten altid skuffet.

Jeg blev ikke skuffet, det er ikke det jeg prøver at sige. Jeg er nok bare lidt træt, forvirret og irriteret over den oprydning der venter mig lige om lidt. Heldigvis rykkede festen fra min lejlighed (som også bare var en hyggelig komsammen med tre andre dejlige damer) efter midnat - så den vilde oprydning og hovedpine går ikke til mig. Det er nu meget rart.

Min aften indeholdt selvfølgelig god mad, alkohol, bordbomber, cigar og stjernekastere. I dag vil den indeholde rester, Monty Python marathon på DRK, chips og en god bog (eller jeg ved ikke om den er god-god, jeg er kun nået 146 sider ind i den).

I år har jeg ikke kysset på en meget ung fyr, men jeg har danset til One Direction - det skal man sgu da. Og nu går det op for mig, at der ingen mening er med det her indlæg, og at jeg faktisk bare sidder og vrøvler; jeg bruger jer nok bare til at udskyde oprydningen.

Godt nytår! 

Ps. Jeg skal selvfølgelig nok lave et 'lykkedes jeg med mine nytårsforsætter?' indlæg, men jeg skal lige rydde op først. 


Ingen fest hos Heidi uden tissemænd, og når der er lavvande i tissemandskassen, må man lave dem selv. 


Jeg kender en skøn dame, hun er lidt af en husmor, og vi elsker hende for det. Hun diskede selvfølgelig op med hjemmelavet kransekage - som altså er blevet ret flot, når man tænker på, at det er første forsøg nogensinde. 


Det bedste ved mit kollegium må uden tvivl være solterrassen, vi havde Odenses bedste udsigt. 



Der er ingen, I N G E N, der ser godt ud 1. januar - det er jo ulovligt. 



Man kan ikke se det, men mit gulv er fyldt med glimmer og konfetti, det får jeg jo aldrig fjernet. 

5 kommentarer:

  1. Haha, der var også konfetti overalt, da vi vågnede - godt jeg ikke var vært B-)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Min veninde var vært for et år tilbage, da hun flyttede, 4 år efter festen, fandt vi stadig konfetti ;p

      Slet
  2. Jeg holdt en lille nytårsfest hjemme hos mig sidste år...... Jeg finder stadig et stykke glimmer i ny og næ.... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og der begik jeg allerede den første fejl; det er altså tricky det der med nye år. Der skulle selvfølgelig stå at jeg holdt den fest FORRIGE år....

      Slet
    2. Ha! Den fejl laver jeg indtil omkring maj - no harm done :)

      Slet