mandag den 13. januar 2014

Bridget Jones: Mad about the boy, Helen Fielding

Jeg kan ikke skrive en fyldestgørende 'anmeldelse' (jeg anmelder vel egentlig ikke rigtigt, gør jeg?) af denne bog, uden spoilers. Så hvis du ikke er interesseret i dem, må du hellere trykke 'mark as read' med det samme.

Jeg blev meget (M E G E T) glad, da jeg hørte at en af mine yndlingskarakterer ville gøre et comeback. Jeg lavede øjeblikkeligt en mental note, der sagde at bogen skulle købes med det samme. Da jeg senere hørte, at Helen Fielding havde dræbt Mark Darcy, flippede jeg skråt. Hvad fanden bildte hun sig ind? Hvordan kunne det forsvares?
Jeg nægtede prompte at læse bogen. Det hele kunne være ligemeget, for hvad var Bridget uden Mark?

Men jeg kom på bedre tanker, for det gik op for mig, at Bridgets historie fungerer bedst når hun fucker det hele op, når hun er single og forvirret, og det kunne hun jo ikke være med Darcy ved hendes side.
En skilsmisse ville heller ikke fungere; for læserne ville flippe skråt hvis de ikke endte sammen til sidst, men samtidig ville læserne kalde historien forudsigelig, når det så skete (at historien så var frygtelig forudsigelig alligevel, er en anden sag). Der var ikke andet at gøre: Mark Darcy måtte dø.


Jeg havde følgende spørgsmål, mens jeg læste bogen: 

1. Hvor mange gange bruger Fielding udtrykket 'gah', 'gaah', 'gaaaah' og andre variationer af det udtryk, i bogen? (og skal jeg selv tælle det, eller virker det for sørgeligt?)

2. Hvorfor kaldes dette stadig en dagbog? Det er ikke en dagbog, det er en fyldestgørende beretning om Bridgets liv, nogen gange i noteform. 

3. Hvorfor takker Helen Fielding kun to af skuespillerne fra filmen? (Hugh Grant og Colin Firth)

4. Hvorfor insisterer Helen Fielding på, at bruge samme forudsigelige skabelon? 

Jeg kan ikke svare på nogle af spørgsmålene, men jeg kan uddybe spørgsmål nummer 4. 

Det virker som om, at den kære Helen har fundet en skabelon, som hun ved virker, og som sælger bøger. Og fred være med det, men skabelonen gjorde nu engang, at jeg omkring side 90 kunne regne ud, hvad der nu ville ske. Skabelonen er som følger: 

1. Bridget er utilfreds med sig selv og sit liv. 
2. Bridget beslutter sig for at lave om på sig selv og sit liv. 
3. Bridget køber en masse selvhjælpsbøger til det formål. 
4. Bridget læser (og misforstår) alle bøgerne. 
5. Bridget drikker sig fuld og gør noget virkelig dumt. 
6. Bridget får job, hun godt kan lide, men det kører ikke helt som det skal. 
7. Bridget møder mand, hun hader med det samme (mand som har styr på sit liv, men gemmer på hemmelighed, er perfekt for flyvske Bridget, og som virker kold og distanceret)
8. Bridget møder mand som hun godt kan lide. 
9. Bridget render ind i mand-hun-hader i tide og utide, og gør flere og flere pinlige ting i den forbindelse. 
10. Bridget indleder forhold til mand hun godt kan lide, som også er god i sengen. 


11. Bridget bitcher over sin mor. og hendes venner giver dårlige råd.
12. Bridget drikker sig fuld. 
13. Bridget tager på miniferie med den mand, hun godt kan lide. 
14. Bridget og mand hun godt kan lide går fra hinanden; det gør de fordi manden bliver bange eller boller udenom. 
15. Bridget vil igen lave om på sig selv. 
16. Bridget kan ikke lave om på sig selv. 
17. Mand-som-Bridget-hader fortæller Bridget at hun er god nok som hun er. 
18. Bridget flipper ud på mand-hun-hader fordi hun tror noget om ham som ikke passer. 
19. Bridget finder ud af, at mand-hun-hader ikke er en narrøv, nu vil hun have ham. 
20. Bridget ser mand-som-hun-ikke-hader-mere sammen med anden kvinde. 
21. Bridget finder ud af, at mand-som-hun-ikke-hader-mere ikke er kærester med anden kvinde. 
22. Bridget knalder mand-som-hun-ikke-hader-mere, og det er god sex. 
23. Yay Bridget er lykkelig, bog er slut. 

Jeg er glad for historien om Bridget Jones, og jeg er glad for at der blev skrevet endnu en bog. Men jeg er en smule træt af, at Helen Fielding er så forudsigelig, og at hendes sprog ikke er mere varieret, jvf. de mange 'gah', 'gaah' og 'gaaah'.

Jeg grinte højlydt flere gange, og jeg græd inderligt et par gange. Jeg krummede tæer, når Bridgets mor var forfærdelig, og jeg synes også Mr. Wallaker (den nye Darcy) var en kæmpe røv i starten. Jeg heppede med fra sidelinjen og tænkte 'du kan godt, Bridget'. Jeg grinte med hendes venner, og jeg bandede dem og Bridget langt væk, når de gav hende dårlige råd, og Bridget rent faktisk fulgte dem. 

Jeg gjorde alle de ting der forventes, når man læser om Bridget, men jeg havde vel håbet på mere. Jeg havde håbet på, ikke bare en update, men noget andet. Men så igen.. Bridget bliver aldrig helt voksen, selvom hun er mor til to. Bridget er Bridget, og vi elsker hende, men en så god karakter fortjener altså en bedre historie.  

Jeg plejer ikke at give stjerner/karakter, men det skal jeg måske begynde på? På Goodreads gav jeg den 3 ud af 5, men det er fordi man ikke kan give halve stjerner på den side, egentlig skal bogen have 3½ - for det er sgu en skøn fortælling, den er bare alt for forudsigelig. 

7 kommentarer:

  1. Det er virkelig en forudsigelig bog - men jeg synes samtidig også det er fantastisk underholdning! For som du siger, så er det jo umuligt ikke at grine/græde/krumme tæer sammen med Bridget! Jeg elsker det, og Helen Fielding har virkelig skabt noget ikonisk med de her bøger.

    (Og hvor komisk var hele Twitter-scenariet ikke lige? Hahahaha. Det irriterede mig, hun droppede det så nemt og hurtigt igen, for jeg nød det lidt :b .. )

    SvarSlet
    Svar
    1. Bridget er skøn, og det vil hun altid være. Jeg var underholdt og det er sgu det vigtigste. Og ja, Twitter delen; fantastisk! :)

      Slet
  2. Jeg synes stadig, Fielding smadrer hele Bridget-universet med denne bog, og jeg nægter helt pigefornærmet at læse den. MAN KAN IKKE SLÅ MARK DARCY IHJEL! Så havde jeg meget hellere set, at de var blevet skilt og havde fundet sammen igen. Forudsigeligt, ja, men det har Bridget alle dage været. Det SKAL chicklit være. Det er ikke tænke-litteratur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Don't get me wrong; jeg elsker chick-lit og jeg var også mægtigt glad for denne bog - da jeg begyndte at lade som om, Mark Darcy aldrig have eksisteret. Jeg tror hun endte med en død Mark Darcy fordi det ville give meget presseomtale, og sælge flere bøger. Bogen er frygtelig forudsigelig, men det er samtidig derfor jeg kunne lide den (og alt andet chick-lit). Jeg foretrækker stadig de to andre bøger (uden tvivl), men af en efternøler at være, var den ikke helt skidt.

      Slet
  3. Den lyder så forudsigelig som man kunne forvente, og det er for mig også okay :) Glæder mig til at læse den!

    SvarSlet
  4. Slambam, en dækkende skabelon du fik smækket op der! Jeg er totalt enig. For mig betød det bare en vanvittigt skuffende læseoplevelse...

    SvarSlet
  5. Det her latterlige kommentarfelt vil ikke fungere som det plejer.

    @Søs: Du kan bestemt godt glæde dig, ligeså forudsigelig som den er, lige så underholdende er den :)

    @Frost: Jeg blev dog ikke skuffet, men jeg ææææælsker også en nem bog :)

    SvarSlet