fredag den 27. december 2013

Stardust, Neil Gaiman

Lad mig starte med en advarsel: There be mini-spoilers ahead.


Neil Gaiman feberen har vist ramt bogblogland - det kan vi hurtigt blive enige om. Jeg startede med at hoppe på hans graphic novel serie: Sandman, en serie som jeg endnu ikke er færdig med (hvorfor skal graphic novels være så dyre?), en serie som jeg forudser, jeg vil elske meget højt. 

Næste kapitel i mit Neil Gaiman eventyr blev Stardust. Jeg har set filmen flere gange end jeg har lyst til at indrømme; og ja, jeg ved godt, at en læsehests største synd, er at sammenligne de to i en anmeldelse. Men jeg er nødt til det. Min Stardust fascination startede nu engang med filmen, og i lang tid vidste jeg ikke, at der fandtes en papirversion af eventyret. Jeg troede der sad en manuskriptforfatter derude, der virkelig kunne være stolt af sin bedrift. 

Da jeg blev klar over hvordan det egentlig hang sammen, tog det mig to og et halvt år, at tage mig sammen til at få læst bogen. jeg turde simpelthen ikke; for hvad nu hvis bogen var 100 gange bedre, og den ville ødelægge en af mine yndlingsfilm for mig? Af samme grund har jeg aldrig overvejet at investere i The Notebook af Nicolas Sparks, for der er ingen, I N G E N, der skal ødelægge Ryan Gosling for mig (At Nicolas Sparks så overhovedet ikke tiltaler mig, er en helt anden sag). 

Jeg har endelig fået læst Stardust, og jeg er ikke skuffet. Der er ingen tvivl om at Hr. Gaiman kan skrive, og han kan skrive en god historie. Han er en fantastisk fortæller og hans sprog er sublimt. Men jeg så nu engang filmen først - mange gange, rigtig mange gange, åndssvagt mange gange; og det er ud fra den oplevelse, at jeg endte med kun at give Stardust 3 stjerner på Goodreads

Historien er god, den er sød, den er godt skrevet, den er godt fortalt, den er medrivende og den er super. Men den er faktisk, åh jeg fatter ikke at jeg skal til at sige det her om et Gaiman værk, rigtig kedelig. 

Undskyld; for nu begynder sammenligningerne med filmen. 

Der er ikke noget action i bogen, eller det er der - men i forhold til filmen sker der ikke en skid. Det hele går vildt langsomt, og Victoria Forrester er slet ikke nedern nok beskrevet, det ligger mellem linierne at hun er lidt en heks, men i filmen er der ingen tvivl. Den onde heks er egentlig okay, men hun er bare ikke ond nok, hun giver bare op til sidst, og det medfører at slutningen er ret så kedelig og er der faktisk bare, fordi en historie skal jo slutte. I filmen er der action, folk dør i massevis, og der er en voodoodukkescene som sparker røv. 

Yvaine, den skønne stjerne, er faktisk nøjagtig som i filmen, bortset fra at hele romancen mellem Tristran og hende er totalt underspillet og intetsigende indtil de sidste to sider i bogen. Farmand Thornes historie er meget anderledes end i filmen, og det er egentlig fint nok, selvom jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide hans historie i filmen. 

Jeg har nu begået dødsynden over dem alle, og sammenlignet to vidt forskellige medier, og endda stemt til fordel for filmen (for shame). Men jeg holder altså fast i min holdning; Neil Gaiman er fantastisk, og det er Stardust også, filmen er bare sjovere, vildere og flottere; og jeg er godt klar over, at ovenstående beviser at jeg åbenbart er fan af de mere karikerede og klichéagtige fortællinger. 

I behøver ikke fortælle mig det åbenlyse; jeg ved godt, at havde jeg læst bogen 100 gange og sidenhen set filmen, havde jeg råbt op og skældt ud, jeg havde nok sagt noget i retningen af: "De har maltrakteret et mesterværk! hvad bilder de sig ind, den behøver ikke mere action, og farens historie er fin som den er, ingen grund til at lave noget om.." Men sådan skulle det ikke være. 

6 kommentarer:

  1. Aij, så gik min kommentar ikke igennem, men:

    jeg har ikke læst noget Gaiman overhovedet. Jeg er nemlig så nederen, at når noget bliver hypet helt vildt så sætter jeg mig over i det modsatte hjørne og er på tværs..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg også altid før, og til dels stadig. Jeg er dog altid glad, når jeg så endelig ryger med på en bølge, så jeg har lært mig selv at hoppe på tidligere.

      Lige med Gaiman: Jeg er faktisk vildt glad for at han blev "genopdaget" i bogblogland, for han er nu rigtig god. Jeg skulle bare ikke have startet med Stardust.

      Slet
  2. Jeg var også langt mere fan af sproget end historien, men filmen...filmen er super god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Filmen er fantastisk! Og bogen er skam også god nok - jeg var bare blevet alt for glad for filmen.

      Slet
  3. På sin vis kan jeg godt følge dig; men måske fordi jeg netop aldrig har haft et decideret tæt forhold til filmen, så kunne bogen stå lidt mere 'alene' for mig. Ikke desto mindre er det dog en virkelig fin fortælling, og Gaimans sprog er netop så smadderfint.

    Forresten, har du nogensinde læst 'The Princess Bride' af William Goldman? Jeg læste den her i julen, og jeg ELSKEDE den. Det er egentligt en meget Stardust-lignende fortælling med lidt skørhed og eventyrsstil, men åh! Den er fyldt med metafiktion, en forfatter der afbryder sig selv og kommer på alverdens omveje, og så lader Goldman som om, 'The Princess Bride' er en bog, han fik læst som barn og nu genfortæller, selvom bogen slet ikke findes og hele historien er hans egen. Den er AWESOME, fantasy på litterat-niveau tror jeg, man kan kalde det! Jeg ELSKER den. Du vil også elske den, er jeg ret sikker på!

    SvarSlet
  4. Præcis, havde jeg læst bogen først, havde jeg sikkert haft det på samme måde. Men sådan skulle det ikke være.
    Og igen, tak for tippet med "princess bride", den er skrevet på to-buy-listen :D

    SvarSlet