onsdag den 18. december 2013

Julegave-jagt

Der er få ting i verden, jeg afskyr mere end Rosengårdscentret i Odense; Rosengårdscentret i december måned er én af dem.

Jeg skulle have en julegave til min storebror. Jeg skulle have noget, som jeg slet ikke (SLET IKKE) har forstand på, en ting jeg fik at vide man ville kunne købe i Rosengårdscentret.
Jeg brugte formiddagen på at forberede mig mentalt på forgården til helvede (okay, jeg sov for længe), og gik mod bussen omkring kl. 13.00.

Da jeg venter på bussen, ser jeg at der er rigtig mange mennesker omkring mig; "de kan da ikke alle være på vej ud til Rosengårdscentret" tænker jeg, og hurtigt går det op for mig, at bussen jo også kører ud til uni, så mon ikke de alle skal der ud, men så heldig var jeg ikke.

.. For så er det jeg åbner mine øjne og ser et hav af tvillingebarne- og klapvogne, børn med lidt for meget energi, pensionister med lidt for lidt energi, og bitre, kyniske kællinger som mig selv; vi skuler alle til hinanden: For vi vil alle sammen have en fucking siddeplads i den bus (jeg er ikke stolt af det her, men jeg udnyttede en lille kontrovers mellem to damer med hver sin tvillingeklapvogn, og strøg forbi og fik en plads - og ja, jeg tog også en plads til min taske.. hrmf).


Scenen skifter, og jeg er nu på vej ud af bussen - faktisk bliver jeg fragtet (skubbet) af en utålmodig dame, med verdens mest robuste og hårde barnevogn. Jeg slår koldt vand i blodet, og lader hende skubbe - jeg har da heller ikke behov for at kunne bøje ryggen.

Da vi når svingdørene bliver folk rigtig utålmodige, for de vil, koste hvad det vil, alle sammen ind i den samme lomme; selvom der tydeligt står MAKS FIRE PERSONER OG EN INDKØBSVOGN på glasset, ikke HELE FUCKING BUS 42 KAN SAGTENS VÆRE HER, OGSÅ JER MED TVILLINGEBARNEVOGNE.


Da vi ti ( T I ) minutter senere endelig er nået ind i selve centret bliver min fod kørt over af en tvillingeklapvogn, det er fint nok, men man plejer at sige undskyld.

Da jeg endelig står (uskadt) i centret, går det op for mig, at jeg ikke ved hvor noget er derinde. Så jeg må finde en infostander. Den første jeg finder virker ikke, det gør den anden heller ikke, eller den tredje, og faktisk heller ikke den fjerde. Den femte jeg finder, virker fint og er placeret lige ved siden af den første stander jeg fandt. Den kan fortælle mig, at jeg i min jagt på en fungerende infostander, er gået forbi "den butik hvor man kan købe gaver til storebrødre" to gange.

Jeg går derind, og der er kaos. Ekspedienterne har givet op, folk råber, og det er nu jeg bliver torpederet af en barnevogn for tredje gang. Jeg vælger ikke at reagere på angrebet og finder i stedet en ekspedient, der ikke ser ud til at være helt træt af livet endnu, og spørger: "Undskyld, har i en gave til min storebror?" Og BANG, så er der dobbelttakling, en tvillingebarnevogn er smadret ind i mig og ekspedienten, vi står nu meget tæt og er meget ømme, men den professionelle facade må for alt i verden ikke krakelere, så ekspedienten, der står med sine bryster mod mine, siger: "Desværre, nej. Men prøv at kigge i den anden butik hvor man også kan købe gaver til storebrødre."

Jeg bevæger mig igen ud på den livsfarlige gang, og når at gå to meter inden jeg føler endnu en småbørnsmoders vrede, da jeg tager fra med knæet, for ikke at føle den fulde effekt fra hendes monstrum af en barnevogn. Igen er der ikke noget der hedder undskyld, og jeg må vandre (godt og grundig gennembanket) til næste butik.

Næste "her køber man gaver til storebrødre" har heller ingen "gave til min storebror", men sender mig i en tredje butik, der heldigvis er placeret lige om hjørnet, så jeg er fortrøstningsfuld, da jeg igen bevæger mig ud i menneskemylderet.

Indtil videre har jeg været i Rosengårdscentret i 2 timer, og er nået i samme antal butikker.

I tredje butik har de måske "en gave til min storebror", de skal bare lige tjekke på lageret. Mens jeg venter, når jeg at blive ramt af endnu en barnevogn, og jeg begynder nu at tro, det måske er mig der står i vejen. Indtil jeg kigger op og ser, at samtlige damer med barne- og klapvogne, mener de har førsteret til alt. Jeg har fuld forståelse for, at sådan et monstrum kan være lidt svært at have med rundt, men det giver dig ikke ret til, at køre ind i folk, vælte folk, eller bruge barnevognen som en slags snerydder - bare til mennesker. Vis respekt, så skal du også nok få de andres respekt; jeg har hørt at et simpelt "Må jeg lige komme forbi" virker fucking godt.

Da ekspedienten kommer tilbage, er det med en nedslående besked, "gaven til din storebror kan ikke købes her, og der er ikke andre steder i centret, der kunne tænkes at have den." Jeg vender slukøret snuden mod udgangen, da jeg igen bliver torpederet, og ikke bare en lille smule, nej, jeg bliver smækket op mod disken, og får igen ikke et simpelt "undskyld" med på vejen, i stedet trækker hun på skuldrene og skal til at gå, og så skete det altså; hun fik al min indestængte "jeg fucking hader det her center, og jeg har ondt i ryggen og fødderne, og mennesker er jo overhovedet ikke fucking venlige" vrede. Jeg råbte simpelthen op, og jeg fik sagt nogle ret uheldige og ikke-venlige ting; blandt andet fløj det om sig med: "du kunne jo også lade dit fucking barn blive hjemme", og "når man smadrer ind i folk, siger man fandeme undskyld," og så videre. Og det værste af det hele; jeg er ikke engang ked af hvad jeg sagde.


Så min storebror fik ikke den gave, jeg ikke ved noget om. I stedet har jeg købt "en gave til min storebror" fra "det sted hvor man ALTID kan få en gave til sin storebror".

Glædelig jul. 






8 kommentarer:

  1. FANTASTISK indlæg! Kan godt forstå du blev sur - jeg magter virkelig heller ikke forældre med barnevogne. De tror jo, at de har førsteret til alt! Jeg er enormt imponeret over din tålmodighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt kan min tålmodighed ligge på et meget lille sted - af samme grund søgte jeg aldrig ind på lærerseminaret - hvor jeg fandt tålmodigheden den dag, ved jeg ikke; men i det mindste slog jeg ikke nogen ihjel. Og tak :)

      Slet
  2. Haha, jeg hader mest af alt ældre mennesker, eller kærestepar der går dræbende langsomt på fortorvet, når man prøver at komme frem, svedende, tungbelæsset og utålmodig.
    Riffel-tid, er hvad det er.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, eller folk der bare stopper midt i det hele - gå dog lige et skridt til siden, ellers brager jeg altså ind i dig. Ih.

      Slet
  3. Jeg har aldrig fået så mange skideballer, som da jeg stod bag disken i Bog & idé i selv samme center. Det er jo kaaaaos ... Men det er de fleste storcentre vel sådan set til jul. Et sted at undgå - især, hvis man skal have sit fucking barn med og kommer udenfor 'pensionist og barsels' perioden (10-13)

    SvarSlet
  4. Jeg fucking (ja, i denne situatione er der brug for hårde ord!) indendørs centre!! Jeg sætter aldrig mine ben der, hvis jeg kan undgå det. Men apropos jule-helvede, så var jeg på strøget (fandme også en dårlig idé) og i starten af kultorvet stopper en mand med cykel op, så jeg får hjulet hamret lige ind i skinnebenet og damen med barnevogn bag mig, hamrer sin vogn lige op i hælen på mig. Arhmen' jeg kunne jo sige mig, at den tur til Magasin ville gå dårligt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Folk bliver til bitches i december.

      Slet