mandag den 11. november 2013

En semi-nørdet fangirl og bogforum #2: Erling Jepsen

Hvis der er noget jeg elsker, så er det selvironi, ærlighed, humor og sønderjyder. I Erling Jepsen får man alle de ting.

Manden er fantastisk! Han skriver godt, han er sjov, han er ærlig og så har han en fantasi af en anden verden. Han er født og opvokset i Gram, og det er også det han skriver om. Erling Jepsens barndom har ikke været særlig nem, den har været præget af incest, tvangsfjernelser og svigt. Men han har formået at komme videre, og har vendt det til noget godt og, utroligt nok, noget sjovt. 

Han har i lang tid været mit helt store idol. Jeg drømmer om at leve af at skrive, og her har vi en vaskeægte sønderjyde der har formået det - og derfor er han et helt naturligt forbillede for mig. 

Første gang jeg stiftede bekendtskab med ham, var da min, noget tørre og humorforladte, dansklærer på handelsskolen, bad os læse hans bog Frygtelig Lykkelig. Som jeg allerede har nævnt, har jeg ikke gode erfaringer med nye danske forfattere, så jeg havde ikke høje forventninger. Men jeg slugte den bog, og jeg strøg ud og anskaffede mig den næste i rækken Kunsten at Græde i Kor, og var ligeså begejstret. 

Lige siden har jeg anbefalet ham til alle og enhver, jeg har brugt ham som eksempel på at det altså ikke er helt så skidt at komme fra det mørke sønderjylland (Seriøst, mange mennesker kigger mærkeligt på mig, når de hører hvor jeg kommer fra - Jeez). 

Erling Jepsen var også at finde til bogforum, det vidste jeg ikke da jeg tog afsted, men da jeg fandt ud af det, gik jeg helt i spåner (I kan bare spørge Rikke, Anne, Gitte og Mette). Jeg strøg ind til arrangementet, og klappede af begejstring da han fortalte om hans nyeste bog Den Sønderjyske Farm. Jeg nikkede bedrevidende til resten af salen, da han talte om sønderjyders milde natur (også selvom jeg nok er undtagelsen der bekræfter reglen), og jeg skreg af grin, da han begyndte at tage tøjet af, for at vise os hvilke ar der kom fra hvilken hændelse i hans bøger. 

Erling Jepsen skulle deltage i et par arrangementer den dag, og jeg tog derfor også til litteraturquiz, med ham der den prætentiøse tosse fra Smagsdommerne (som faktisk viste sig at være pissesjov), udelukkende fordi Erling ville være der. 

Lige inden quizzen spottede jeg Erling udenfor salen, og jeg formåede på ingen måde at slå koldt vand i blodet, i stedet skreg jeg (en lille bitte smule), dansede lidt rundt for mig selv, smilede fjoget og prøvede at mande mig op til at gå hen og tale med ham. Jeg nåede at tage fem skridt, før jeg fortrød, for Hvad skal jeg dog sige til manden? Er det dumt, hvis jeg siger 'Mojn Erling!' Jeg har ikke hans nyeste bog, skal jeg få ham til at skrive på mit program? Måske mine bryster, det oplever han nok ikke så tit. Skal jeg fortælle ham, at han er min helt store helt? ASDFGHJKL!!! 

Jeg nåede ikke længere end dertil, for Erling smuttede ind til quizzen - igen var målet for min fangirling smuttet væk lige for øjnene af mig. Jeg var utrøstelig, men gik ind til quizzen og kiggede beundrende på Erling. 

Jeg vil jo bare gerne være venner. 




6 kommentarer:

  1. Jeg er faktisk med i 'Kunsten at græde i kor' ;) Ikke at vi mødte Erling på settet, men det var nok godt det samme, når min statistrolle var som sindsyg. Jeg håber, at du får mulighed for at møde ham en anden gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er vi også nødt til at blive venner, bare så du ved det.

      Slet
  2. Åh dig og Erling! Og sikke et godt billede af jer som BFFs!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er meget glade for hinanden.

      Slet
  3. Maaaad photoshop skillz dér! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt! Er overrasket over at du spottede det.

      Slet