torsdag den 10. oktober 2013

Landsbytossen

Alle, og jeg mener alle, kender en landsbytosse. Landsbytossen begrænser sig nemlig ikke kun til små byer, selvom det er her fænomenet er mest udbredt. Landsbytossen er ham eller hende der er ganske underholdende, men også lidt skræmmende. Landsbytossen snakker med sig selv og danser rundt på gaden, og de giver ikke altid mening.

Den anden dag måtte jeg erkende, at jeg er en landsbytosse. I hvert fald en lille smule. 

Jeg tænker rigtig meget, og jeg elsker at tænke højt. Jeg gennemgår situationer igen og igen i mit hoved, og overvejer hvad jeg skulle have sagt eller gjort, eller kunne have sagt eller gjort. Jeg øver mig på snappy comebacks (ja seriøst, det gør jeg), og jeg har generelt bare et meget mere spændende liv oppe i mit hoved end i virkeligheden. 
Jeg har i lang tid kunne holde landsbytosse-siden af mig selv i min lejlighed. Hvornår dette ændrede sig, ved jeg ikke. Men jeg har måtte sande, at jeg er en landsbytosse. 

Når jeg går på gaden og passer mig selv, sker der rigtig meget oppe i mit hoved. Jeg går og overvejer hvad jeg skal gøre i forhold til et eller andet, hvad jeg skal have på dagen efter, hvad jeg skal sige til en eller anden, og så videre. Men engang imellem går det galt for mig, eller faktisk ret tit. 

Pludselig udbryder jeg (med lyd på): "Men Heidi, det kan man jo ikke", og pludselig kigger alle folk på mig. Jeg styrter febrilsk videre, mens jeg siger til mig selv (igen med lyd på): "For helvede Heidi, du kan jo ikke snakke med dig selv midt på gaden." Det er så fucking kikset og pinligt. Og jeg gør det hele tiden. I samme ombæring må jeg hellere lige fortælle, at jeg snakker ret højt. Jeg hører ikke ligeså godt på venstre øre, som på højre øre, og for at jeg er sikker på at jeg kan høre mig selv, må jeg tale lidt højere end gennemsnittet - det gør jeg så også når jeg taler med mig selv. Midt på gaden i Odense C. 

På det seneste har det været så slemt, at jeg er begyndt at tage hånden op til mit øre, og lade som om at der er et headset der ikke rigtig virker. Jeg har også overvejet at købe et headset, som ikke virker, for at kunne give det skylden når uheldet er ude; og jeg hader altså folk med headset, fordi jeg tror at hele verden er syge i hovedet, ligesom jeg åbenbart er, og snakker med sig selv på gaden. 
Faktisk ville det nok være bedre at få en hund, og så bare kalde den 'Heidi', så det ikke virker helt så åndssvagt, når jeg skælder mig selv ud på åben gade. 

2 kommentarer:

  1. Yay! Jeg er blevet klonet! :) Og i en yngre udgave. Så bliver det ikke bedre. :) (Kommer til at tænke på House, der hallucinerer, men VED han hallucinere og er nødt til at lade som om han snakker i headset, så han kan snakke med sin hallucination/sig selv).

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg er glad for, jeg ikke er alene :)

      Slet