tirsdag den 15. oktober 2013

"Hvad end der er det modsatte af grønne fingre"

Jeg er ikke skide god til at holde planter i live. Det er som om alle planter er allergiske overfor mig, min lejlighed eller hvad der end er i det vand der kommer ud af min vandhane.

For lang tid siden havde jeg en plante, som det gik meget fint med. Jeg passede og plejede den, og alt var super fint. Så rejste jeg, det var vist da jeg skulle til Australien med min handelsskoleklasse, og da jeg kom hjem, var den død. Min mor havde vist glemt alt om planten på mit værelse, den var i hvert fald meget død da jeg kom hjem.

Sidenhen har jeg været meget skeptisk når det kom til at bringe levende ting ind i min lejlighed. Her i Odense har jeg prøvet lidt af hvert, men jeg har ikke kunne holde noget i live, ikke engang fucking lyng.

Min mor har altid vidst, at jeg ikke var så god til det der med planter. Så da jeg boede i Kolding købte hun en kaktus til mig. En kaktus skal jo ikke passes som sådan, de kan jo for helvede overleve i en ørken. Jeg tænkte, at det skulle jeg nu nok kunne magte, trods alt.


Det var en lille bitte fin kaktus, den kom med en lille porcelænskrukke og den havde små hvide prikker. Jeg vandede den troligt, og googlede endda hvor meget vand sådan en kaktus egentlig skal have. Jeg vidste ikke præcis hvad det var for en kaktus, og "lille bitte fin kaktus" er åbenbart ikke godt nok til google.

En dag kom jeg til at vælte det bord kaktussen stod på. Heldigvis skete der ikke rigtig noget, porcelænskrukken overlevede, men min kaktus gik i to stykker.
Og når jeg siger to stykker, mener jeg to stykker. Min fine lille kaktus røg simpelten ud af 'jorden', eller nærmere det fucking flamingo den stod i. Min kaktus sad fast på et stykke ståltråd, den stod i noget flamingo, og den var lige så uægte som Linse Kesslers krop.


Min mor havde foræret mig en plastik kaktus, og hun havde ikke fortalt mig det! 

Ja ja, jeg burde måske have set det, eller mærket det. Men en kaktus er altså meget gummiagtig i forvejen (jeg har tjekket sidenhen). Og det skide flamingo var jo malet brunt, og jorden skal jo se lidt tør ud ved sådan en kaktus.

Jeg nægtede i lang tid, at fortælle min mor at jeg troligt havde vandet den lille satan. Jeg tænkte, at hun ikke skulle have den fornøjelse at have narret mig; indtil en dag, jeg ved ikke hvornår, hvor vi på en eller anden måde kommer til at snakke om den her kaktus. Jeg griner lidt hånligt, og siger noget i retningen af "ja, der troede du nok rigtig du var sjov, hva? Sådan at give mig en falsk kaktus. Hahaha."
Min mors reaktion? "Hvad? Er den ikke ægte? Det troede jeg sgu da!" Jep, vi er begge to lige meget til grin. Æblet falder virkelig ikke langt fra stammen.



14 kommentarer:

  1. Sikken sjov historie! Plastik planter kommer også til at se mere og mere virkelig ude, så det kan da være svært at kende forskel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, det er ikke mig der er blind ;)

      Slet
  2. Ahahaha, det er fandme sjovt! (og rimeligt smart - jeg har også dræberfingre, når det kommer til planter = intet kan holdes i live, intet, I tell ya!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret god til at holde buketter i live meget længere end det egentlig er meningen, men ting med rødder er et no go.

      Slet
  3. Haha, jeg er lidt ved at dø af grin lige nu. Det er simpelthen genialt! :b

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sgu lidt kikset - for helvede altså, jeg har vandet en uægte kaktus :p

      Slet
  4. HAHAHAHA, det sker også for mig konstant! :) Min mor lavede nøjagtig samme nummer på mig!
    Jeg gik i totalt forsvar med en ''Det-kan-jeg-da-godt-finde-ud-af-tone''.. samtlige af mine planter, min køkkenhave - ALT er der gået tørke i. Det har jeg også skrevet lidt om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for, at jeg ikke er alene med mine dræberfingre :)

      Slet
  5. HAHAHA, hvor er det fedt! Ligesom man tror du har formået at dræbe en kaktus, så vender fortællingen 180 grader og så er den sq af plastik. Den havde jeg ikke set komme! :P

    SvarSlet
    Svar
    1. The chok effect - works every time :p

      Slet
  6. Åh altså, den ser da også umiddelbart ret ægte ud! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Nu kan jeg selvfølgelig godt se det, men stadigvæk :p

      Slet
  7. Årh, hvor kan man føle sig snydt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja helt ærligt, her stod jeg og troede at jeg kunne holde ting i live.

      Slet