tirsdag den 22. oktober 2013

Film: Diana

Vi ved alle hvem Diana var, Lady Di, Princess Diana. Hun var, og er stadig, et ikon, en inspiration, et menneske vi alle følte vi kendte og et menneske vi alle holdt uendelig meget af.


Diana er stadig en af mine helt store helte, jeg synes hun var skøn. Min mor er også kæmpe fan. Jeg husker tydeligt en dag for 16 år siden, hvor min mor sad på stuegulvet og græd som pisket. Lady Di var pludselig død. Der var ikke blot landesorg, men hele verden sørgede. Alt gik i stå og ingen vidste hvad man skulle gøre eller sige.

Det måtte jo komme på et eller andet tidspunkt, at filmindustrien ville prøve at profitere på dette fantastiske menneske. Det er sket tidligere med mini-serier, made for tv movies og dokumentarer. Men intet i stil med Oliver Hirschbiegels stort anlagte film.

Mange er af den opfattelse at vi nu skal lære noget nyt om Diana. Men det skal vi ikke. Mange er overbeviste om, at vi skal se hvordan hun håndterede forholdet til kongehuset. Men det skal vi ikke. I stedet skal vi møde mennesket Diana. Vi skal se hvordan hun håndterer kærlighedens op- og nedture.

Filmen har fået blandede anmeldelser, også af dem der portrætteres i filmen. Hasnat Khan, Dianas store kærlighed, har ytret at han aldrig vil se filmen, for hvordan kan filmskaberne vide hvad der er sket, når de ikke rigtig har talt med hovedpersonerne? Den ene er her ikke mere, og den anden har ikke ville tale med nogen. Hasnat er en privat mand, og var det allerede dengang han var sammen med Diana. Det lykkes de med at få frem i filmen.

Filmen drejer sig om forholdet mellem de to, deres kamp for et normalt liv, og deres indbyrdes kampe. Den fokuserer på Dianas liv, fremfor hendes død.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om filmen, den har en forfriskende vinkel, men vi kan ikke være sikre på, at det er sandheden. Intet er sikkert omkring Diana, kun én ting: Hun forlod denne verden alt for tidligt, og verden vil aldrig kende hendes lige, aldrig.

Jeg har prøvet at fokusere på filmen som fiktion, en historie om ulykkelig kærlighed, eller nærmere et ulykkeligt liv. Det har virket for mig, og har gjort at jeg synes bedre om den. Man må ikke forvente noget nyt, eller noget opsigtsvækkende. Forvent en kærlighedshistorie.

Naomi Watts er faktisk helt okay som Diana, og Naveen Andrews er skøn i filmen. Men man skulle tro, at en så stort anlagt produktion, ville ansætte en bedre klipper. Seriøst, der er en eller anden idiot der har eksperimenteret lidt for meget.

Se den hvis du er fan af Diana, se de hvis du også græd som pisket da hun døde, se den hvis du vil høre en anstændig historie om Dianas kærlighedsliv.



'




3 kommentarer:

  1. Uuuuh Naveen Andrews ham var jeg ret vild med, da han var med i Lost :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og han er rigtig god i filmen!

      Slet
  2. Vilken HÄRLIG blogg du har:) och jag följer nu på bloglovin.

    Om du gillar inredning...kolla in min blogg idag ett stylish Manhattan hem:)

    Ha en fin vecka

    LOVE Maria at inredningsvis.se - en blogg om inredning

    SvarSlet