torsdag den 10. oktober 2013

En meget voksen fødselsdag

Jeg har fødselsdag i dag. Jeg bliver 26 år. Jeg er nu officielt tættere på 30 end på 20. Jeg befinder mig ikke længere på den gyldne middelvej. Heldigvis er min "skræmme-alder" meget højere, så jeg har god tid, før alderspanikken rigtig sætter ind.

Jeg ville gerne sige, at jeg har fejret min fødselsdag med voksne 'fødselsdagsfejringsmetoder', for det er vel forventet af en 26-årig. men det har jeg ikke rigtig.

Jeg har i stedet været begejstret over de små ting, de virkelig små ting, i dag. Jeg har revet en pakke op fra min mor, jeg nåede kun lige at vågne, så rev jeg den op. Jeg har brokket mig over det umenneskelige tidspunkt mine to veninder, T og Kia, valgte at vække mig på (kl. 8.30 - så tidligt er det slet ikke) med rundstykker og brunsviger. Jeg har droppet første omgang undervisning for at tage ned i byen. Jeg har været i Tiger med mine veninder, og forklaret dem, at vi øjeblikkeligt måtte forlade matriklen, for jeg havde sat alle minut-urene til at ringe indenfor de næste fem minutter. Jeg følger ikke med i undervisningen, for jeg ved der venter mig mere kage i pausen, og det er alt jeg kan tænke på.

Jeg har fødselsdag, jeg er nu 26, og jeg er pisse voksen, ja jeg er.

7 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen!! Det var en god kage! :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med fødselsdagen :D!!!

    SvarSlet
  4. TILLYKKE!!! *\o/*
    http://www.youtube.com/watch?v=3bOd9Jeho4M

    SvarSlet
  5. Alt før kl. 12 er for tidligt! Tillykke med dagen! ;)

    SvarSlet
  6. Forsinket tillykke - og velkommen på den anden side! Dejligt at se du ikke lader dig påvirke af det typiske 'voksenpres' ;)

    SvarSlet
  7. Tak skal i have allesammen! :)

    SvarSlet