onsdag den 16. oktober 2013

Ekskærester og mig

Vi har alle ekskærester, eller de fleste af os har, os der ikke har fundet vores livs kærlighed i en alder af 15 år. Det medfører at vi engang imellem er nødt til at kommunikere lidt med vores ekser. Og det bliver sgu altid en lidt akavet affære, i hvert fald for mig. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, og i enkelte tilfælde har jeg bare lyst til at gemme mig, lade som om jeg aldrig har set beskeden, eller skrige: "Jeg synes stadig du er lidt et røvhul!"

Jeg har lige haft en kort samtale, eller chat, med en ekskæreste. Han havde fødselsdag for et par dage siden, og jeg glemte at skrive - og den er ikke god, for han huskede faktisk min fødselsdag. Jeg skrev til ham i dag, og skrev "hovsasasa" - eller noget i den retning, og han blev sur (!?), eller det er her det bliver akavet. For jeg kender ham ikke længere godt nok til at vide, om det her er en joke. Jeg ved ikke om han reelt er sur, eller om han bare tager lidt pis på mig. Det har resulteret i, at jeg nu ikke tør at svare, for hvad nu hvis han virkelig er sur, og jeg så bare prøver at pakke det væk som en joke?

Det er jo det der er problemet med ekskærester. Når man går fra hinanden, begynder ens liv at udvikle sig i forskellige retninger med det samme. Du kender ikke længere den person så godt som du gjorde engang, du ved ikke længere hvad der er sjovt eller ufedt i deres øjne. Du er ikke længere med på deres jokes, og du ved ikke hvad de lavede igår eller for to måneder siden. Det menneske du engang kendte bedre end dig selv, er en fucking fremmed (eller ikke fremmed, men overdrivelse og forståelse i ved).

Men det er ikke kun det, der gør det akavet. For du kendte jo det menneske virkelig godt engang. For, uger, måneder eller år siden var i hinandens nærmeste fortrolige. Alle hemmeligheder, op til det punkt hvor i gik fra hinanden, er blevet delt med hinanden. Den her person har set dig nøgen mange gange og fra alle tænkelige vinkler (indrøm det bare). Den her person ved hvordan du ser ud i virkeligheden. Og det er fint nok, for i var jo kærester. Men det er i ikke mere. Og nu går der en fremmed rundt ude i byen, og ved hvorfor du åbner og lukker døren flere gange når der har været gennemtræk. Der går en fremmed rundt, og ved hvor dine modermærker sidder, og hvordan de ser ud. Der går en fremmed rundt og ved at du faktisk ikke var klar over, at din bamse er Pluto og ikke Fedtmule, før han gjorde opmærksom på det. Der går en fremmed rundt og kender dine rutiner. Der går en fremmed rundt og ved alt for meget om dig.

Det er sgu da det der er akavet, eller også er det bare fordi jeg er lidt småparanoid og ikke stoler på nogen.




8 kommentarer:

  1. Vi har vel alle en eks eller to, som vi ikke øsnker at støde ind i igen - jeg har i hvert fald! Det sjoveste for mig var dog at finde ud af, at det har min egen kæreste også. Vi stod en dag i vores lokale Netto, jeg siger noget til han, men ingen respons. Jeg vender mig rundt og han er G.O.N.E. Finder ham i en anden række, hvor han står og gemmer sig bag en pakke havregryn. Da vi forlader Netto fortæller han mig så at han ekskæreste var der... Øh okay. Lidt vild reaktion alligevel, men så har man set det med ;) Jeg er heldigvis flyttet fra mine eks'er, så regner ikke med at jeg skal gemme mig lige foreløbigt. Heldigvis!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er måske løsningen; flyt til et andet land ;p

      Slet
  2. Åh, jeg har det på samme måde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vist ikke et helt ukendt fænomen.

      Slet
  3. Indsæt selv klapsalve.

    (Fuck i øvrigt folk, der mødte deres eneste ene, før de nåede at blive konfirmeret!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja helt ærligt, hvem gør det?

      Slet
  4. Folk der har fundet deres 'store kærlighed' før de fik hår på..... skal lige holde deres kæft!
    Nå, men når det er så er sagt så kender jeg det kun alt for godt! Da jeg slog op med en af mine første kærester var det et virkelig 'hårdt brud' (dvs. vi råbte og skreg af hinanden - meget modent) og det var nok ikke så smart set i bakspejlet, at jeg er tvunget til at se ham en gang om året til den årlige folkeskole reunion, hvor han og alle hans lame-ass venner sidder og giver mig dræberblikket (ja, de er åbenbart ikke kommet videre..) og jeg har mest af alt lyst til at stikke en gaffel i øjet på mig selv..

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh gud, når de aldrig bliver ældre, og konstant bebrejder en for alt der går galt. Det er fantastisk.

      Slet