lørdag den 19. oktober 2013

Den bedste lille kat i hele verden

Gerda-prutten er verdens bedste. Vi elsker Gerda. Gerda er det absolut bedste i hele verden. Gerda holder dig i hånden når du er ked af det. Gerda ligger i ske med dig om natten. Gerda henter dig på parkeringspladsen, når din mor henter dig ved toget. Gerda kan ikke miave. Gerda mangler en fortand. Gerda bider dig i anklerne, når du har lyserøde sokker på. Gerdas yndlingssteder er håndklædehylden på badeværelset, en uredt seng, min mors skab og det lyserøde tæppe på sofaen. Gerda er det absolut bedste i hele verden. Vi elsker Gerda.

Jeg ved godt at alle katte-elskere i hele verden, vil hævde at deres kat er den bedste i verden. Men kan vi lige blive enige om, at den katte-elsker hvis elskede kat lige er død, har ret til at kalde sin kat for verdens bedste, bare et kort øjeblik. Ovenstående skal nemlig læses i datid. Gerda døde igår. Undskyld mig, jeg vil lige tude videre. For helvede da.


















8 kommentarer:

  1. Åh din stakkel. Føler med dig <3

    SvarSlet
  2. Føler mig helt skyldig. Sidder her med seks katte (det var aldrig lige planen, men hold kæft, hvor har der været mange hitter de sidste par år!) og får lyst til at sende dig én. Men det er jo ikke Gerda!

    Det er to år siden, vi mistede vores Vipperpige, der også bare var den bedste. Jeg hyler stadig, når jeg tænker på hende, taler om hende, skriver om hende, ser billeder om hende. Men på en måde er det godt - så var (og er) hun jo elsket. Det samme gælder Gerda.

    Jeg er ked af dit tab, Heidi. Det er altid svært at miste en ven og familiemedlem.

    Knus, Line

    SvarSlet
  3. Åh, Heidi, for helvede. Jeg kondolerer og sender masser af virtuelle trøstekrammere. Det er det værste i hele verden.

    Jeg er sikker på, at Gerda var den bedste i hele verden. Hun ser sådan ud.

    SvarSlet
  4. Åh nej, åh nej. Det river sådan i hjertet, at læse det her. For katte er familie. Det bliver de i hvert fald ret hurtigt.

    Jeg sender krammere, kys og massevis af tanker. <3 Kattekærlighed er nemlig også en stor form for kærlighed.

    SvarSlet
  5. Åh pis, det skulle ikke være tillad for katte at dø før deres ejer. Sige jeg, mens jeg kigger på Den gavne kat, som er en meget gammel dame..
    Sender mange visuelle kram til dig.

    SvarSlet
  6. I er skønne. Tak for jeres søde ord :)

    SvarSlet