mandag den 16. september 2013

Warm Bodies, Isaac Marion

Ved i hvad der er fucking nedern ved bøger med glossy forsider? Det er, at du ikke kan tage et ordentligt billede, uanset hvor meget du bevæger dig rundt i din lejlighed, heller ikke hvis du tager blitzen af kameraet, intet virker. Derfor bliver det her min mest billedtunge anmeldelse nogensinde, for i skal sgu se alle de mislykkede forsøg.

Og nej, jeg kan ikke bare redigere billederne, mit redigeringshandicap begrænser sig ikke kun til film.







Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ved de første par billeder prøvede jeg at skygge med min hånd - fra den forkerte side. For fucks sake altså.
Dumheder til trods, kan vi konkludere, at der jo ikke er nogen af de her billeder der dur. Jeg hader glossy forsider, og ikke kun fordi de bliver hurtigere ridsede. 

Anyways, det var anmeldelsen vi kom fra. Jeg blev færdig med denne bog for en uges tid siden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Bogen er allerede blevet filmatiseret, og det virker til at filmen er meget komedie-agtig. Det er bogen ikke. Den har sine komiske elementer, men det er ikke komikken der er i højsædet (jeg har ikke set filmen, så jeg taler ud fra, hvad venner har fortalt).



Når man læser bagsiden, lyder bogen som et remake af Twilight; bare med et nyt monster, og en kvindelig hovedperson der er lidt mere bad-ass og ikke falder for monsteret med det samme. Men det er ikke tilfældet!

Vi følger R, han kan ikke huske sit navn - ligesom resten af minderne om hans menneskelige liv er forsvundet, han er en zombie. Han bor på en nedlagt flyvestation sammen med en masse andre zombier. Som alle andre af hans slags består hans diæt af mennesker, primært deres hjerner. de kan ikke smage noget, så grunden til de spiser hjernerne er ikke fordi den er et gastronomisk mirakel; næh ved at spise hjernen vil de opleve glimt af deres offers liv, det er det tætteste de kommer på at have minder.
R er anderledes end de andre zombier, eller det tror han i hvert fald. De taler nemlig ikke rigtig sammen, det kan de ikke, men det ændrer ikke på at R, som den eneste, virker til at være mest fortvivlet over det faktum.

But it does make me sad that we've forgotten our names. Out of everything, that seems to me the most tragic. I miss my own and I mourn for everyone else's, because I'd like to love them, but I don't know who they are. 

Hallo - det er da lidt smukt. Eller er det måske bare mig?

En dag spiser R en ung mands hjerne, Perry. Hans kæreste hedder Julie, og det er hendes ansigt der viser sig for R's indre. Han redder Julie fra de andre zombier, og tager hende med tilbage til flyvestationen. I starten er hun hans fange, så en "uvillig" gæst, og til sidst en noget forvirret, men nysgerrig, ven. I Julies selskab ændrer R sig, han husker bedre, taler bedre og bevæger sig hurtigere og anderledes.

Kan kærlighed redde verden og redde liv? Er troen på en bedre verden nok til at redde den? Er det ikke ligemeget hvem du var før du mødte kærligheden? Handler livet ikke om nuet - vi kan jo ikke ændre fortiden?
(Puha, der blev jeg meget filosofisk. Men det var ikke desto mindre det jeg tænkte, mens jeg læste romanen. Hvem skulle tro, at jeg kunne lære lidt om mig selv, ved at læse en roman om en forelsket zombie? - Fun fact: Det er den bog jeg har skrevet allermest om i min Reading Journal nogensinde.)

Bogen er rigtig god. Den er skøn. Den er smuk. Og den satte nogle tanker i gang ved mig. Det er fantasy, eller nej, faktisk er det sci-fi, eller måske en blanding. Den er ikke kun for folk der elsker en eventyrlig fortælling. Den er for alle, eller mange i hvert fald. Den er super!


8 kommentarer:

  1. Jeg læste den for et par år siden, og var også ganske glad for den! :)

    Jeg synes dog, at den var ret "delt" - forstået på den måde, at den første halvdel var helt fantastisk, og havde alle de fordele, du beskriver. Men senere i historien (kan ikke skrive så meget uden at det er lidt en spoiler) hvor omgivelserne ændrer sig, synes jeg det blev lidt for meget "action-film", og mistede lidt af det meget fine "filosofiske" element.

    Men helt sikkert en god bog - og sikke mange SÅ FINE billeder! :D ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes egentlig ikke det gjorde noget med det skift, men jeg synes så heller ikke, at det var så udtalt som du gjorde - men ja, en rigtig god bog :)

      Slet
  2. Åh, jeg vil så gerne se filmen. Men måske burde jeg tage mig sammen og få læst bogen først. Det er jo trods alt, den rigtige måde at gøre tingene på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du nu havde været på uni i torsdags, så havde jeg den faktisk med til dig ;)

      Slet
  3. Haha! Åhr, hvor jeg kender det med glossy forsider. Iz impossible.

    Må simpelthen læse den bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså de er da meget flotte, men hold nu kæft hvor er jeg træt af dem!

      - Jeg synes helt klart du skal læse den :)

      Slet
  4. yaaaaay! Endelig en bog jeg fik læst først.. ;)
    Er SÅ lykkelig over du også kunne lide den! Heidi-approved ;)
    D. 26. oktober kommer 2.eren.. :D
    Ps. savner dig lille dame! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Heidi approved very much indeed! :D

      Slet