onsdag den 25. september 2013

Mit fjernsyns moralske vogter

Jeg ser meget fjernsyn. For meget faktisk. Jeg ser alt, og især det der i folkemunde er kendt som "dumt fjernsyn". Jeg elsker det.

Men engang imellem sker der noget så tåkrummende pinligt på skærmen, at jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv.

Vi har vist alle prøvet, at vi sidder sammen med vores mor, og pludselig er der en rimelig heftig sexscene på skærmen. Man bliver lidt pinligt berørt, mens man messer Det er bare en film, det er bare en film for sig selv.

Men mit problem er, at jeg også bliver flov når jeg er alene. Jeg kan sidde helt alene og se fjernsyn, og pludselig siger Knaldperlen noget i stil med Du har bare sådan nogen kæmpelækre kasser, jeg ville ikke have noget imod at flække dig midtover. Og så bliver jeg flov. Jeg skifter over på tekst-tv eller fjerner lyden; Når det bliver rigtig grelt, skifter jeg kanal.

Så sidder jeg der og tænker: Men Heidi, der er jo ingen her, du er helt alene, der er ingen her som ikke skal se eller høre det her. Men det er der jo; mit fjernsyn. Mit stakkels uskyldige fjernsyn bliver udsat for lidt af hvert i mit selskab. Og så bliver jeg flov. På mit fjernsyns vegne, på reality-deltagernes vegne, på Danmarks vegne, på min generations vegne.

Som i mandags da Zebra (WTF?) fra Kongerne af Svendborg, hiver en rose op fra bag sengen, og giver den til pigen i hans seng, lige inden han flækker hende for hårdt. Well, det er vel på sin vis lidt gentleman-agtigt, men stadigvæk. Så sidder jeg der og krummer tæer. Råber Nej nej nej hvad laver du? til mit fjernsyn, muter pisset og skifter til tekst-tv, indtil jeg tror der er fri bane igen.

Når jeg bliver overmandet af pinlige, eller alt for romantiske scener, i fjernsynet, så kan jeg slet ikke holde det ud. Jeg dækker mine øjne med en pude, jeg slukker, jeg skriger, jeg græder, jeg muter. Og en enkelt gang, okay det sker ret tit, så rejser jeg mig op fra sengen, styrter ud på badeværelset og vender først tilbage, når jeg er rimelig sikker på, at de er rykket videre i teksten. Jeg er sådan en kæmpe taber altså.

Jeg kunne selvfølgelig bare holde mig væk fra den slags programmer, men jeg elsker dem. Jeg elsker at se hvad der sker, hvornår det sker, hvem der knalder hvem og hvad Knaldperlen nu har af fabelagtige kommentarer. Jeg elsker det. Men fuck hvor synes jeg det er synd for mit fjernsyn. Stakkels lille pus.

3 kommentarer:

  1. Svar
    1. Jeg er forresten ked af intetsigende kommentar. Men du har sagt det hele.

      Slet
    2. Haha du skal skam ikke undskylde :)

      Slet