mandag den 9. september 2013

Læs det mens du er på toilettet

Hvorfor glemmer man altid at købe toiletpapir? Det er et produkt man bruger til at dække et helt basalt behov, for let's face it, det er ikke en synderlig rar fornemmelse, når man ikke har kunne tørre sig i et par dage (ja undskyld, men altså).

Alligevel er det den ting jeg altid glemmer at købe. Jeg har konsekvent en reminder hængende på opslagstavlen, men store fede bogstaver står der "T O I L E T P A P I R!" - og alligevel er det den ting jeg altid løber tør for.

For at holde os på den latrinære, og lidt klamme, side, kan vi vist hurtigt blive enige om, at det bare ikke er ligeså rart, når man bruger køkkenrulle (og køkkenrulle er altså også ret svært at skylle ud) - lommeletter er egentlig meget rare, det bliver bare hurtigt for dyrt (man bør dog holde sig fra dem med mentolbalsam).

Toiletpapir i sig selv er en følsom størrelse. På offentlige toiletter insisteres der på, at toiletpapiret skal være som sandpapir, og være så tyndt at, uanset hvor forsigtig du er, så vil dine fingre ryge igennem - og det er fandemigda en hel anden og fucking klam historie (og sådan røg vi tilbage til lommeletterne, som altid bør være i ens taske).
To-lags kan gå på en stram økonomi, det bedste er tre-lags, fire-lags er simpelthen for svært at manøvre med, hvis i spørger mig.
Det allerbedste, synes jeg, er det blå tre-lags fra Lidl (papiret er ikke blåt, det er for always/libresse-reklame agtigt) - Men hvad nytter alt det, hvis man glemmer at købe det? Jesus altså.

2 kommentarer: