fredag den 6. september 2013

Limbo and shit

Jeg er ikke rigtig glad, jeg er heller ikke rigtig sur. Jeg er ikke ked af det, men jeg er heller ikke "ikke-ked-af-det". Jeg gider intet, men jeg er rastløs. Jeg vil gerne være social, men jeg gider ikke snakke med nogen. Jeg vil gerne se en film, men jeg gider ikke se nogen af dem jeg har. Jeg gider ikke hente nye og jeg gider ikke se tv-serier.

Jeg befinder mig i ugidelighedens limbo. Lige der hvor man vil have det hele, men ikke gider arbejde for det. Lige der hvor, hvis jeg fik serveret hele verden på et sølvfad, ville jeg være taknemmelig, men det ville stadig ikke være godt nok.

Jeg gider ikke være fysisk aktiv, men jeg gider heller ikke ligge i sengen. Jeg gider ikke se "The Wedding Planner", men jeg gider heller ikke skifte kanal. Jeg gider ikke se fjernsyn overhovedet, men jeg er for rastløs til bare at læse.

I mit hoved opfører jeg mig som et lille forkælet rigmandsbarn, men jeg reagerer ikke på det. Jeg er træt, men jeg gider ikke i seng. Jeg er et stort rod, men har aldrig haft det bedre. Jeg vil høre musik, men ikke noget af det musik der rent faktisk eksisterer.

Jeg vil det hele, men jeg gider ingenting.


2 kommentarer:

  1. Spot on! Må indrømme, at jet med det samme kunne nikke genkendende til netop den følelse ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart man ikke er alene ;)

      - af en eller anden grund var du endt i mit spamfilter, derfor det sene svar.

      Slet