onsdag den 28. august 2013

The Summer I Became a Nerd, Leah Rae Miller

Jeg ville aldrig have hørt om denne bog, hvis ikke det var for Maja, så tak til Maja - for jeg slugte den lille skiderik af en bog.


Madelyn er cheerleader, populær, kærester med skolens lækre fyr, vild med pop og generelt bare rigtig amerikansk. Men bag det populære og finpudsede ydre gemmer der sig en vaskeægte nørd. Madelyn elsker tegneserier, rollespil, fantasy, sci-fi og alle de andre ting, der er en stensikker måde at ende nederst i fødekæden på en amerikansk high-school.

Madelyn har, som så mange andre unge, lært at tilpasse sig. Hendes hemmelige identitet er netop hemmelig. Hun gemmer alle beviser på sine anti-populære tendenser i sit klædeskab, hun downloader alle tegneserier og hun gør alle de ting en populær amerikansk teenager nu engang skal gøre.

Da Madelyns yndlingstegneseries sidste bind udkommer, kan denne kun bestilles i sin fysiske form, og da alt går galt med leveringen, ser Madelyn sig selv nødsaget til at træde ind i den forunderlige verden, der er en comic-book-store. Her møder hun Logan, skolens nørd (og i Madelyns øjne frækkert, bad-ass, hunk, ultimative loverboy i én). Han er ikke sen til at genkende hende, men spiller med på Madelyns twistede "jeg er for kendt til det her sted" attitude.

Langsomt, men sikkert, falder Madelyns verden sammen. Hun står til at miste alt hun har kært, også de ting hun ikke vidste, hun havde kært.

Bogen er selvfølgelig til teenagere, det ses tydeligt i hele "vær dig selv og elsk dig selv" tematikken. Men det er et tema der altid er relevant, og et budskab der ikke kan komme ud nok gange. At Madelyn så er lidt whiney og træls til tider er en anden sag - men var vi ikke alle det, da vi var 17 (Lord knows I was!)

Den er nem at komme igennem, men den er sjov, sød og relevant. Og som bonus optur mindede den mig om min kærlighed til tegneserier. Jeg søgte derfor direkte ned i Odenses version af en comic-book-store, og bestilte Neil Gaimans "The Sandman, volume I" hjem, og jeg kan ikke vente med at hente den. Best decision EVAH! (Please fat min Simpsons reference).

4 kommentarer:

  1. Åh, vil du læse 'Sandman'? Jeg har endnu ikke fået begyndt, men jeg vil SÅ gerne. Du må endelig sige til, hvis det er noget ved!

    Og ps, hvor er din comic-book-pusher henne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg nok. Jeg har ikke turde hente den endnu. I stedet har jeg fortalt dem om ba-helvedet, og de har indvilliget i at passe på den indtil mandag i næste uge :)

      Det er Dragons Lair. Den ligger i smøgen ved Design Cykler og Friluftsland i Gråbrødre Stræde - og den er fantastisk!

      Slet
  2. Fin anmeldelse, har efterhånden set denne bog nævnt rigtig mange steder :)

    Du kan godt glæde dig til "Sandman", hvis du er glad for comics! Serien er en klassiker af gode grunde - jeg er selv ved at genlæse dem allesammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nu også ret god, hvis man er til YA-genren.

      Jeg glæder mig så meget til Sandman, har udskudt at læse den af flere omgange, men nu skal det være! :)

      Slet