lørdag den 24. august 2013

"Man er ikke rigtig blogger, hvis man ikke blogger om sit tøj"

.. De ord er blevet sagt om min blog en gang eller to. Jeg tænker naturligvis: Jamen, jeg har da aldrig hævdet at jeg var modeblogger, for man skal vel på sin vis være modeblogger for at blogge om sådan noget. Eller det lød forkert. Man skal vel have interesse i at blogge om sit tøj, andres tøj og mode generelt. Det er jeg ikke interesseret i, så jeg har ikke blogget om det. Naturligvis deler jeg billeder, hvis jeg har købt noget fedt, eller hvis jeg har set særligt godt ud en dag. Men det handler ikke om mode eller interesse. Det handler om, at jeg elsker selvpromovering, og at jeg æææææælsker at kunne dele noget, jeg er særlig stolt af eller glad for. Og så er det ekstra fedt, hvis min begejstring bliver bekræftet i kommentarerne. Jeg bliver især glad, hvis jeg får et enkelt: "Fu-hu-hu-uuuuck du er lækker!" med på vejen.

Anyways. Jeg tænkte at, jeg alligevel ville føje masserne (eller de to (måske tre)) der har sagt sådan om min blog. Så i dag får i sgu et outfit-indlæg. Jeg har forsøgt så vidt muligt at ramme min personlige stil. Jeg har taget billeder af, hvad modebloggerne ville kalde, mit standard-outfit, min uniform om man vil. Jeg tænkte det var bedst, når nu outfit-indlæg ikke er af højeste prioritet herinde, at jeg ville sørge for, at i vidste præcis hvilken type (stil) i havde med at gøre.

Jeg har søgt inspiration hos et par modebloggere, så jeg kunne være sikker på, at jeg havde alle de klassiske poseringer med, eller i hvert fald nogen af dem. Jeg har husket detalje-billederne. Og jeg har endda forsøgt at inkludere et "hoppe-billede". 


Outfittet er nøje udvalgt efter et enkelt kriterie: Komfort. Det skal være behageligt, og det skal være rart. Min uniform består derfor oftest af et par jogging/nat/hygge-bukser. I dag med prikker, for ligesom at tilføje lidt "spræl" til outfittet. 


For lidt effekt, har jeg sat makro-funktionen til på mit kamera, og i ser mig derfor lidt sløret, jeg gjorde det for det visuelle. (Det var overhovedet ikke med vilje, jeg ser det først nu). Selvfølgelig kigger jeg ned i jorden. Det skal man. 


Fra siden. Så i kan se det fra andre vinkler. 



Artsy-fartsy billeder med smøg i munden, så det kan virke meget "det gjorde vi bare lige, det her med at få taget billeder, og så glemte jeg at kameraet var der"-agtigt. 


Hoppe-billedet. 

Og nu til detaljerne.


Ja, det vender forkert, men det kan jeg ikke lige tage mig af. Bandana/Turban-ish ting i håret. Den er der af rent praktiske årsager. Jeg har glemt hårnåle, og mit hår er fedtet og klamt, og jeg gider ikke have det i øjnene. 


Hyggestrømper. Prikkerne matcher (lidt) bukserne, og så giver det et fedt spil at det er ikke er samme stof eller farve som bukserne. 

 Den lyserøde snor i bukserne giver lidt ekstra spil. Og den afskallede neglelak er for at være lidt edgy. 


Og selvfølgelig; Knolden. Kendetegnet (på at man ikke har vasket hår i evigheder). 

Hvor er det fra? 
Sweater: Gina Tricot / Bukser: Penneys (Primark) / Strømper: Penneys (Primark) / Bandana: Stofrest (Home-made)

Jeg elsker modebloggere, men jeg bliver aldrig selv modeblogger. Jeg gider det ikke. Og halvdelen af min tid bliver brugt på sofaen/i sengen i nattøj eller trusser. Jeg har al mulig respekt for de bloggere, der gider bruge så meget tid på at tage billeder af deres tøj, finde links og tilbud og lignende. Men det tager også tid at have en hygge-blog. Respekten bør vel gå begge veje. Det her er vel bare min (lange) måde at svare på kommentaren: "Man er ikke rigtig blogger, hvis man ikke blogger om sit tøj." - Jeg kunne bare have skrevet: "Luk røven din idiot!".

16 kommentarer:

  1. Jeg er virkelig vildt med det her. Kan du lave en guide til, hvordan du har bundet hårbåndet? Og er det muligt du kan fortælle mig, hvor du har købt natbukserne?
    Alt godt / Bianca

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kræver jo et helt indlæg for sig selv. Puha, det er hårdt at være modeblogger.

      Slet
  2. Hold nu kæft, det er sjovt! :)
    Fantastisk indlæg - jeg er personligt virkelig glad for, at du ikke bare havde svarede "Luk røven din idiot!" (selvom det også havde været rimelig morsomt)

    Og hvad er det også for nogle mystiske mennesker, der siger til dig, at man skal blogge om tøj? Bevares, jeg kan da godt lide at være nogenlunde renvasket og pæn, når jeg skal gå blandt en masse mennesker, men så slutter det ligesom også der... Synes det er så pokkers uinteressant!

    Så herfra: mange tak for en sjov, personlig og indsigtfuld blog (nu med lækker Primark mode - Primark for the win!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar! Folk er åbenbart mærkelige, og må da gerne (udelukkende) læse modeblogs, men så skal de ikke være her i hvert fald :)

      Ps. Primark er the shit!

      Slet
  3. Det her indlæg sparker MAX røv!
    You go guuuurl! (Den havde virket hvis jeg var en frodig afrikaner med al for store runde guld øreringe og en dertilhørende fingergestus)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan se afroen og og de frodige hofter. Det fungerer!

      Slet
  4. Altså, personligt synes jeg at du er lækker - men jeg synes jo altid at du er lækker, sååh ;)
    Og sjov, du er også ok sjov.

    SvarSlet
  5. Haha super billeder! Elsker "hoppe billedet"! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg også selv ret glad for :)

      Slet
  6. Hahahahahaaaa... du er da for skøn. Tak for dagen latterbrøl :)

    SvarSlet
  7. Fuu-hu-huu-uuuuck du er lækker :D skal vi snart være klamme sammen ?! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg afleverer bachelor på mandag og starter studie torsdag (tror jeg) - Jeg ringer når jeg kan se skoven for alle bøgerne ;)

      Slet