onsdag den 24. juli 2013

Swift-Effekten

Jeg er glad for musik. Al slags musik. Næsten al slags musik. Jeg er glad for stille musik. Country. Rock. Indie. Ballader. Pop. Dance. Reggae. Rap. You name it. Heavy - not so much.

Jeg elsker at danse. Bare danse. Alene og med veninder. Med sko og uden sko. Til fest og alene i min lejlighed.

I forbindelse med mine danseeskapader har jeg lagt mærke til en tendens; Jeg går altid lidt mere amok når der bliver smidt Taylor Swift på. Der sker et eller andet med mig. Lige pludselig er Romeo og Julie den mest romantiske kærlighedshistorie, EVAH(!). Pludselig handler hele mit liv om at finde en kendt kæreste. Gerne Zac Efron, til nød Basim (han skal bare være lidt kendt). Pludselig mener jeg helt seriøst at Twilight er den mest forbigåede film i Oscaruddelingens historie. Mavebluser virker som den bedste idé i verden. Armbevægelserne bliver lidt større. Og det eneste jeg vil, er at komme i byen og ryste røv. Åh Gud.

Og nåh ja, så ser det nogenlunde sådan ud imens. (Kia og Stinna er forresten lige så slemme som mig).






Favoritten lige nu, er den her: 


2 kommentarer:

  1. Mæææææh! (Eller hvad geder nu siger.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det ikke mere sådan en: Ba-ah-ah-ah lyd?

      Slet