tirsdag den 11. juni 2013

Kliplé Mærken

Jeg elsker byfester. Elsker. Elsker. Elsker. Jeg elsker ringridning. Og jeg elsker kræmmermarkeder. Til Kliplé Mærken - som er den første byfest/ringriderfest i sæsonen (i Sønderjylland i hvert fald) - får man det hele. 

I søndags tog jeg til Mærken med min mor (Fik jeg sagt jeg elsker Mærken?). Kræmmermarkedet er et af årets højdepunkter, og det i Kliplev har altid været min favorit. Ikke fordi der er flere boder end andre steder. Ikke fordi man nødvendigvis gør bedre handler her end andre steder. Næh, det er fordi det første man møder når man træder ind på pladsen, seriøst lige til højre for dig, er manden med ærterne (han står der hvert år). 

Jeg elsker friske ærter, og ham her kaster dem næsten i hovedet på dig. De er alt for lækre, og jeg ved ikke noget bedre end at gå og guffe på dem, mens jeg kigger på de andre boder. 


Billederne er ikke så gode, jeg glemte mit kamera (FY! Dårlig blogger), så i må tage til takke med dårligt mobil kamera. 

En anden ting jeg elsker ved byfester og ringridning er ringriderpølserne. Det er så skide uhumsk at få serveret pølser fra et uhygiejnisk telt, så sjasker du dem til med sennep, ketchup og remoulade, og vupti, så har du det kulinariske mirakel der er en Sønderjysk Ringrider


Vi nåede at spise det hele før jeg fik taget et billede, sorry. 

I år var der en ny bod til Mærken. En bod der ikke altid er med til de sønderjyske byfester - vi er ikke så vilde med det ukendte, forstås.
Dog er jeg rigtig glad for Churros, så dem fik vi også lige spist en del af. Med is og chokolade, selvfølgelig. 


Men det hele går jo ikke op i mad til sådan en byfest. Som regel er man også forbi smugkroen, danseteltet eller karrusellerne. Det var jeg dog ikke denne gang. Smugkroen er for mig forbeholdt de sene nattetimer, og en "vi går aldrig hjem" mentalitet. 

Men vi gik selvfølgelig et par runder på selve kræmmermarkedet. 

Jeg har tit svært ved at stoppe mig selv, når jeg tager en tur på et kræmmermarked. Men heldigvis tager sådan et geschæft ofte kun imod kontanter, så når jeg ikke har flere, er det fordi jeg skal hjem. Ikke desto mindre fik jeg et par sager med hjem. 


Her er det meningen i skal lægge mærke til den øverste bog. Jeg prøvede bare at være lidt artsy-fartsy med billedet. 

Bogen Politically Correct Bedtime Stories er et satirisk svar til de mennesker, der mener at vi skal lære børnene at være mere politiske korrekte, at censur er helt okay, hvis det er for børnenes skyld og at de "voksne" bør beskytte deres børn mest muligt (Speltmødrene er vist det rigtige udtryk). (Jeg går selvfølgelig ind for at børn skal beskyttes, men de skal også lære at klare sig selv, og opbygge deres egen forståelsesramme, det gør de ikke hvis vi pakker dem ind i vat - men det er et helt andet indlæg) Anyways, bogen gendigter nogle af de mest populære eventyr for børn, og fjerner alt "stødende" materiale, og på den måde bliver fortællingerne røvkedelige, meget anderledes og direkte dårlige. 


Gurli kom også med hjem. Endnu en ugle til min efterhånden ret store samling (jeg er slet ikke færdig endnu). Gurli er lavet i samme materiale som en god gammel havenisse, og er sikkert tiltænkt en have, en kolonihave eller lignende. Men nu står hun i mit lille kollegieværelse, og her passer hun godt ind. Og så kostede hun kun 35 kroner. 


Jeg er et af de mennesker der ikke bryder sig synderlig meget om dyreprint. Et helt dyr på en trøje er fint, men hvis det kun er printet, så synes jeg det er forfærdeligt (på mig selv). Spørg mig ikke hvorfor, sådan er det bare.
Men, sådan har jeg det åbenbart ikke når printet er på bukser, som sidder noget så behageligt og godt på mine egne skinker. Og sådan har jeg det åbenbart slet ikke, når det er et par bukser, hvor jeg fik slået nogle kroner af prisen, ved at lægge mit hoved på skrå, smile sødt og sige: "Can I get them for one hundred?" - Og så blinkede jeg vist også lidt rigeligt. Alle kneb gælder. 

Jeg hev også en t-shirt med hjem, men den er stadig i Sønderjylland. Jeg kan dog fortælle så meget at den er lækker, har en lille smule bling og en hel masse "tickle me Elmo" på. Jeg sælger den godt, ik? 

Anyways, jeg elsker ringridning, byfest og mærken - man er vel opvokset i Sønderjylland. 

1 kommentar: