søndag den 26. maj 2013

Eksamen #5

Min dag kommer til at gå hurtigt. Jeg skal nemlig have kigget på de her ting (og på en eller anden måde få skrevet noget ned - det bliver sikkert en masse varm luft, som jeg håber på lyder klogt). 




Først pakker vi de her irriterende bøger sammen. Jeg elsker Ibsen og Et Dukkehjem, men jeg gider ikke kigge på lortet længere. Heldigvis er den del af projektet slut. 



Så gå vi videre til melodramaet. Fiktionsteori og -analyse er en bitch. En kæmpe bitch. En super latterlig fucking kælling af en big-ass-motherfucking-bitch! (pardon my french).
Heldigvis betyder denne opgave at jeg kan se The Hunger Games igen og igen og igen og igen og... 


Som altid i en eksamenssituation drikker jeg masser af kaffe og ser ulykkelig ud. 


Jeg går rundt i mine pusser hele dagen, også selv det er varmt - mine fødder stinker, men jeg slapper altså ikke rigtig af, før jeg har dem på. 


Jeg drømmer om min seng, og har derfor placeret mig med ryggen til den, så jeg ikke bliver fristet.
Jeg har også overvejet at sidde i et andet rum, men når man bor i en kollegielejlighed, betyder det, at der kun er badeværelset tilbage - jeg har før læst til eksamen i brusekabinen. It works. 



Når man sidder med ryggen til sengen, kan man stadig se min bogreol, det gør intet godt for min motivation, da den er fyldt med halvfærdiglæste bøger og bøger jeg bare gerne vil læse igen, eller i hvert fald hellere vil læse. 

Solen skinner udenfor. Det er dejligt vejr. Det er sådan et vejr, der skal nydes - helst mens man ligger med en god bog på kollegiets solterrasse. Jeg har masser af bøger jeg skal læse i de her dage, eller i hvert fald skimme igennem, og lade som om jeg forstår. 

Jeg kunne sagtens smide mig på solterrassen med de bøger. Men solterrassen er et "helle", det er eksamensfrit område for mig. Det skal ikke mærkes med stress, dårlig selvtillid og fagbøger. På solterrassen er man fri, man slapper af, og man læser skønlitteratur af egen fri vilje. 

Derfor er jeg indenfor i dag. Jeg er ved at ligge sidste hånd på den der opgave, som skulle være færdig senest tirsdag. Den blev færdig torsdag, og siden har jeg ladet den ligge - nu skal jeg til at læse den igennem, og se hvad det helt præcist er, jeg har fået skrevet ned. Sådan et projekt er altid spændende, især hvis man, som jeg, har været lidt træt mens man skrev opgaven. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar