mandag den 13. maj 2013

Eksamen #1

Klokken er 06.43 og jeg er stået op. Det er der egentlig ikke noget mærkeligt i, det mærkelige er, at jeg har været vågen siden 04.45 - ikke fordi jeg skulle tidligt op eller noget. Nej nej, mit vækkeur ringer faktisk først om en time. Jeg skal til København og aflevere eksamensprojektet om Harry Potter (Igen, tak for jeres besvarelser - jeg går ud fra nogen af jer besvarede det - det har hjulpet os en del, og vi kan aflevere et produkt, vi er pænt tilfredse med). Jeg har ikke noget, jeg skal i dag (udover den der aflevering). Jeg skal bare slappe af, så det her med at vågne klokken "alt-for-tidligt-efter-alt-for-få-timers-søvn" er ikke noget der ødelægger hele min dag - jeg går jo bare tidligere i seng (eller nej, for der er finale uge i Paradise Hotel).

Jeg er bare træt af, at jeg, når nu jeg rent faktisk har tid og mulighed for det, ikke bare kan sove. Jeg vågnede også flere gange i løbet af de 4-5 timer jeg rent faktisk sov. Jeg vågnede med et sæt, og kiggede forvirret på klokken og rundt i min lejlighed, konstaterede at alt var okay, og faldt i søvn igen, for så at gentage samme mønster 45 minutter senere.

Jeg ved godt hvorfor. Jeg er nemlig ikke færdig med eksamensræset (selvfølgelig ikke, det er kun d. 13. maj). Jeg får udleveret tre eksamensspørgsmål til en re-eksamen på onsdag. Jeg har 14 dage til opgaven (officielt), men har givet mig selv seks dage til at skrive den. Jeg skal nemlig også nå at skrive 25 sider i fiktionsteori og -analyse, som skal afleveres d. 4. juni. Udover det skal jeg også lige nå at forberede mig til mundtligt forsvar af Harry Potter projektet. Og så har jeg ferie! Neeeeeeej, jeg har da ej, for jeg udskød jo den der bachelor en hel del gange, så den skal jeg jo også lige skrive.

Jeg ved godt, at jeg langt fra er den eneste med et presset eksamensprogram, men jeg brokker mig nu alligevel (mens jeg har rigtig ondt af jer andre i samme situation), også selvom jeg godt er klar over, at det er min egen skyld, jeg har jo selv udskudt studielivet. Sidste år ved denne tid, gik jeg helt ned i eksamensperioden, det skyldtes uden tvivl et idiotisk og meget hårdt brud med eksen, og min selvtillid fik sig vist et meget større knæk, end jeg troede til at starte med. Jeg fik hurtigt overbevist mig selv om, at jeg da ikke duede til en skid. Selvtilliden er ved at være med mig igen, eller, jeg er nået dertil hvor jeg siger "Du skal fandeme", i stedet for "Det går ikke, det kan du jo ikke". "Du kan fandeme godt" kommer lidt senere.

Min standard eksamensuniform; nattøj, fedtet hår, ingen makeup og dårlig ånde er endnu ikke fundet frem - gruppearbejde har været godt for mit udseende. Jeg forestiller mig dog, nej jeg ved, at den bliver fundet frem i løbet af de næste par dage. Heldigvis er jeg på det tidspunkt en mærkelig eneboer-agtig type, der kun går ud når hun mangler mælk (og cigaretter).





2 kommentarer:

  1. Åh ja. Eksamens-Miriam er også et mærkeligt, storrygende menneske med kronisk stress i maven vildskab i øjnene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for der findes andre, med et eksamens-alterego.

      Slet