tirsdag den 14. maj 2013

Avenue Q: Nørrebro Teater


Igår så jeg Avenue Q på Nørrebro Teater. Jeg var meget bange for at se forestillingen, fordi jeg allerede har set den i London - og her var jeg meget begejstret, så jeg var naturligvis meget bange for oversættelsen, da meget af humoren, charmen og det fantastiske lå i sproget.

Men jeg blev ikke skuffet.

Avenue Q har fået fantastiske anmeldelser hele vejen igennem. Og det er så forståeligt.

Avenue Q er et dukketeater, næsten hele vejen igennem, men dukkeførerne er med på scenen og er synlige hele tiden. NB: Selvom det er et dukketeater, er det absolut ikke for børn.

Man møder Princeton, en ung nyuddannet fyr, som ikke rigtig ved hvad han skal, hvad han kan og hvorfor han valgte at tage en BA i Engelsk. Han flytter ind på Avenue Q, hvor hans naboer er Kate-Monster, Trekkie-Monster, Rod, Nicky, Brian, Gary Coleman, Christmas Eve og Brian. Ingen af dem har den store succes, og ingen af dem ved hvad det helt præcist er de kan.

Jeg kan ikke sige så meget om indholdet, uden at ødelægge alt det sjove og overraskende. Så jeg vil blot anbefale jer at få set forestillingen.

Den kører kun til på lørdag, men der er stadig ledige billetter. Der er studierabat (50%), husk blot at oplyse om dette når du ringer, eller når du bestiller på nettet. Billetterne kan, med rabat, fås for helt ned til 40 kroner. Vi gav 120 kroner (med rabat) og sad fantastisk. Med studiekort er den dyreste billet 120 kroner - jeg ville med glæde have betalt det fulde beløb.

Kom afsted folkens! Billetter kan købes her eller på 35 20 09 00.




Billederne er lånt rundt omkring på nettet, bl.a. nbt.dk






Ingen kommentarer:

Send en kommentar