mandag den 1. april 2013

Musical lovers; UNITE!

Igår aftes tog jeg i biografen med C, vi så Les Miserables. C og jeg er meget glade for musicals. Meget glade. Så vi var meget spændte.
Vi blev ikke skuffede, vi var dog heller ikke ovenud begejstrede, men alt i alt var det en god måde at bruge en søndag aften.

Der har været mange "anmeldelser" af filmen derude, de har været til at finde i alle aviser, i filmprogrammer og rundt omkring i blogland. Så jeg vil ikke kede jer med detaljerede beskrivelser af handlingen. Bare rolig.

Nogle ting er blevet sagt masser af gange, og nogle af de ting fortjener at blive gentaget:

1. Hugh Jackman kan synge (Og vinderen af Peoples sexiest man alive-award kan også se grim og meget ulykkelig ud - who would have known?).


2. Det kan Russell Crowe ikke (synge altså, han er bedre end gennemsnittet, men han er ikke god).
3. Folk der har været skeptiske omkring Anne Hathaways oscarnominering (og sejr), skal se filmen, bagefter er i ikke i tvivl. Overhovedet.
4. Filmen er lang, ikke for lang, men lang.
5. Nogle af sangene kunne godt have været kortere.

Jeg fældede en enkelt tåre eller to til filmen. Jeg klappede i mine små hænder ved nogle af de større scener. Som i alle andre film var der øjeblikke hvor man tænkte: Stop nu! Et eksempel er en meget følelsesladet scene med Amanda Seyfried ("voksen" Cosette) og Eddie Redmayne (Marius), hvor de synger til hinanden gennem en port. Mit kyniske singlehjerte kunne slet ikke holde det ud, heldigvis stoppede den scene forholdsvist hurtigt.

Alle har talt om de fantastiske præstationer fra Hugh Jackman, Russell Crowe og Anne Hathaway. Men der er ingen der har talt om de her to:



I min optik er de to af filmens absolut største stjerner. Isabelle Allen spiller en ung Cosette, Isabelle er 11 år gammel, og hun er fantastisk i filmen. Daniel Huttlestone spiller Gavroche, Gavroche tager del i revolutionen i Paris' gader, omend han bare er et lille barn. Daniel Huttlestone er bare 13 år gammel, og han er det absolutte højdepunkt i de scener han er med i. 


Anne Hathaway vandt, som bekendt, en oscar for hendes rolle i filmen. Hun er kun med i godt 30 minutter, men de 30 minutter er fantastiske. Hun har virkelig fortjent den oscar. Virkelig. 


Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk, da jeg hørte, at Sascha Baron Cohen var på rollelisten. Han spiller en krovært, som ikke skyr nogle midler for at få hvad han vil have (og det er altid penge). Helena Bonham Carter spiller hans kyniske kone.
De to er castet rigtig godt. De er et humoristisk pusterum i en film der godt kan blive lidt tung.

Filmen er god. Den er ikke den bedste film jeg nogensinde har set. Men som musical elsker (og kender (det vil jeg i hvert fald gerne tro)) blev jeg ikke skuffet. Det er ikke en film man bare lige smider på dvd'en, det er en af de film man skal forberede sig på. Men hvis du elsker musicals, skal du se den. Det er du nødt til. 

Jeg gik fra biografen med en masse sange på hjernen, og en glæde over at have fået set filmen. Ligeledes gik jeg derfra med et lille crush på ham her (han spiller altså godt): 


Også har jeg siden igår aftes tænkt på hende her (hvordan er hendes talje blevet så lille, og hvordan kan hun stå oprejst?): 







3 kommentarer:

  1. Guuud, jeg lagde slet ikke mærke til hendes talje, hvor ser det sygt ud!

    Var selv ganske pjattet med filmen - synes dog Russell Crowe var forfærdeligt fejlcastet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev faktisk ret bekymret for hende.

      Og ja, Russell Crowe er fejlcastet, heldigvis bærer de andre skuespillere filmen, på trods af ham :)

      Slet
  2. Jeg tænkte det samme med hendes talje! Det ligner en barbie, hvilket rent anatomisk ikke burde kunne lade sig gøre!

    SvarSlet