tirsdag den 2. april 2013

Jeg skal lige bede om at se noget ID

Vi bliver alle bedt om at vise ID i dagligdagen. Det kan være på posthuset, sammen med dit wildcard eller hvor du nu ellers lige er. Og det er fint. Helt fint. Og jeg har intet problem med det. Der hvor jeg har et problem, ikke et "stop det" problem, nærmere et "jeg kan overhovedet ikke styre mig selv" problem, er når jeg bliver spurgt om ID, for at bevise at jeg er gammel nok til noget.

Jeg er 25. Jeg er gammel nok til det meste, og for gammel til resten. Jeg bliver bedt om at vise ID når jeg køber cigaretter, når jeg køber øl eller når jeg skal ind på en bar. Jeg tror ikke, det er fordi jeg ser ung ud. Jeg tror mere det handler om, at de jo skal spørge.

Jeg ved, at jeg kan komme ind/købe den øl/købe de cigaretter. Men alligevel bliver jeg totalt befippet. Mange siger at man skal tage det som en ros når man bliver bedt om ID, men jeg kan ikke tage noget, der freaker mig så meget ud, som en ros.

Jeg går ikke i forsvarsposition, men jeg får altid proklameret: "Jeg er altså gammel nok!", mens jeg med rystende hænder afleverer mit ID, der viser at jeg faktisk er mere end gammel nok. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror det går tilbage til mine "crime rider" dage, da man stod 13-14-15 år gammel i det lokale supermarked/kiosken, med bankende hjerte, koldsved og rystende hænder, og ville købe de øl, som jeg egentlig ikke var gammel nok til. Det må gå tilbage til dengang man vovede, at stille sig bag i køen til Crazy Daisy, selvom man kun var 17. Jeg kan ikke se andre muligheder.

Mit stolteste øjeblik var for et års tid siden i 7 eleven. I stedet for at spørge efter mit ID, blev jeg spurgt hvor gammel jeg var.
"18.. Nej altså 20.. Ej sgu da, jeg er 24 (løftede øjenbryn fra ekspedienten).. Ej det er altså rigtigt!"
Ekspedienten svarede med et iskoldt (forståeligt nok): "Jeg må vist hellere se noget ID."

For helvede da.

4 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig med dig! Jeg bliver også helt hylet ud af den, hvis jeg bliver spurgt om ID - Føler altid jeg er ved at lave noget ulovligt, selvom jeg nu er 20 år gammel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig også altid lidt småkriminel, det er så dumt ;)

      Slet
  2. Jeg ville virkelig ønske jeg blev spurgt om ID en gang imellem. Aldrig er jeg blevet spurgt. Heller ikke da jeg var 15 :( kun da jeg var 17, blev jeg overfaldt af en WSPA dame, der nægtede at tro på, jeg var under 18! Dog blev jeg forvekslet med en 21 årig sidste weekend - jeg er meget stolt ;) jeg er 25, så det var året højdepunkt. Så jeg er meget misundelig på dig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja, det er selvfølgelig en "fordel" at man nogle gange ligner en lidt yngre udgave af sig selv.

      til gengæld havde jeg et år, fra jeg var 18 til jeg blev 19, hvor jeg aldrig blev spurgt. Jeg var ellers klar til at kaste mit ID i hovedet på alle, for endelig var jeg gammel nok :p

      Slet