torsdag den 4. april 2013

Igen og igen og igen og ...

Når man leder efter en metafor, for at beskrive noget der er lidt svært at sætte ord på, så ender man altid med nogle virkelig dårlige idéer, nogle fantasiforladte billeder, som bare ikke rigtig dækker konceptet. Så i dag vil jeg fortælle jer historien om "en gammel sweater".

Vi har allesammen den der gamle sweater. Sweateren vi aldrig smider ud, men nogle gange pakker væk, og andre gange glemmer alt om. Det er sweateren som tit bare hænger i skabet og kigger på dig. Ofte accepterer den at du vælger en anden sweater i dag, og andre gange presser den på for at blive en del af dit outfit den dag.

Den har hængt i skabet i op til 8-9 år, den har kigget på dig ind i mellem, og den har et eller andet sted altid været der. Den er din sweater. Men alligevel er den ikke helt din sweater.

Når du hiver den frem igen, er du glad. Du forstår ærligt talt ikke hvorfor du altid gemmer den væk, men du ender med at gentage samme mønster, du har den på et par gange, nogle gange kun én gang, og så hænger du den tilbage i skabet, for sweateren fucker altså med dit hoved, og du ved ikke helt om den klæder dig. Imens går du med andre sweatre, og den hænger ud med de andre bøjler.

Du bruger ikke sweateren særlig tit, men du har det altid sjovt, når du gør. Du kan rigtig godt lide den sweater, og det er jo derfor du ikke smidt den ud. Sweateren er din Ross og du er dens Rachel. I lukker aldrig døren helt, for når i prøver, bliver der sat en fod i døren, også selvom det gør ondt at klemme foden. 

Men så en dag indser du, at der nok er en grund til at du hiver sweateren frem gang på gang. Så du sender en sms til sweateren (jeg kunne ikke komme på en metafor for det her). Men sweateren vil faktisk hellere hænge lidt med de andre bøjler lige nu.

2 kommentarer:

  1. dumme sweater! den skal da bare brændes.. okay måske lige voldsomt nok, men du ved hvor jeg vil hen :P -Mommy T

    SvarSlet
    Svar
    1. Mommy T, du ved udemærket godt at den sweater aldrig bliver brændt. Men jeg tager den i hvert fald ikke på foreløbig ;p

      Slet