mandag den 8. april 2013

Film: The Place Beyond the Pines

Igår satte jeg mig til rette i de røde plyssæder sammen med denne dejlige dame. Vi skulle se The Place Beyond the Pines.

Med i filmen er bl.a. Ryan Gosling (selv med afbleget hår og tatoveringer i ansigtet er den mand lækker).


Bradley Cooper (en anmelder har sagt at han aldrig har været bedre end i denne film, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret, på trods af min begejstring over hans præstation i The Silver Linings Playbook).


Eva Mendes (Hun har snuppet Ryan Gosling fra os i virkeligheden, og nu er hun fandeme også med i de samme film - Back off woman!).


De gør det alle tre rigtig godt. Vi har allerede fået konstateret, at jeg er lidt af en cry-baby, og igår var absolut ingen undtagelse. Normalt stopper jeg med at tude, når filmen slutter. Jeg gik fucking grædende hjem fra biografen efter denne film. Det er da for åndssvagt. For helvede hvor må folk have troet jeg var sindssyg eller heartbroken.

I filmen møder vi Luke (Gosling), en småkriminel fyr, der rejser rundt med et lille tivoli, hvor han er hovedattraktionen efter mørkets frembrud, her er han stjernen i deres dødsdrome. Som del af et omrejsende tivoli, kommer man, af åbenlyse årsager, kun til den samme by én gang om året. Da han kommer tilbage til Schenectady (som betyder The Place Beyond the Pines) efter et år, render han ind i Romina (Mendes) igen. Der møder ham lidt af en overraskelse, for Romina har i mellemtiden født Lukes barn, sønnen Jason.


Luke vælger at blive i byen, for at være der for sin søn og Romina, men Luke har ingen deciderede færdigheder, faktisk er han bedst på en motorcykel og ikke andet. Men en motorcykel er hurtig og nem at komme væk på, så sammen med hans ven, Robin (Ben Mendelsohn), beslutter han sig for at begynde at røve banker.


På den rigtige side af loven møder vi Avery Cross (Cooper), han er nyuddannet betjent, og han kæmper for at komme ud af sin fars (højesteretsdommer og anerkendt offentlig person) skygge. Samtidig kæmper han med sin egen dårlige samvittighed over ikke at være der nok for sin egen familie, og dårlig samvittighed over sine egne valg, og hans manglende ageren overfor korruptionen i hans afdeling.


De to skæbner bliver viklet sammen på en måde, så der ikke er nogen vej tilbage. Igen og igen ramler de to familier sammen, og hver gang er der hverken nogen vindere eller tabere.

Efter filmen sad jeg tilbage med en følelse af, at der var blevet udøvet den vildeste uretfærdighed mod filmens hovedpersoner. Men samtidig havde jeg følelsen af, at der var sket en "happy ending", så lykkelig som det nu kan være.

Det er svært for mig, at forklare hvem de her to er, uden at afsløre for meget af handlingen. Men hold øje med dem - de er fantastiske! 
Filmen skildrer livet på godt og ondt, uden at lægge fingre imellem. Du får det hele råt for usødet, og hvis du ikke er rørt (bare en lille smule) når filmen er slut, er du et iskoldt menneske (ja, det synes jeg virkelig). Filmen formår at få seeren til at heppe på de kriminelle - og ikke bare på den der "Hehe, det kunne være fedt hvis det her lykkedes en enkelt gang" måde. Nej på den der oprigtige "det her må og skal lykkes" måde.


Filmen er virkelig virkelig virkelig god. Og jeg synes alle skal se den. A L L E!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar