onsdag den 24. april 2013

Film: Kriger

Igår var jeg i biografen. Jeg skulle se Kriger, eller Kriegerin. Filmen er tysk, og filmen er rigtig god. Jeg var ikke i biografen under traditionelle forhold. Jeg var afsted med Kino.dk, som noget så venligt inviterer sine følgere på twitter og facebook gratis i biografen. Det foregår selvfølgelig efter først-til-mølle princippet. Det bliver kaldt #kinotur, og i kan finde tweets fra alle de kinoture der har været, under hashtagget #kinotur. Derudover kan i læse mere om selve konceptet lige her. (Desuden har Louise samlet de bedste tweets fra igår, det har hun gjort lige her - bare rolig, der er ingen spoilers)

Men nu til filmen. Den er, som nævnt, tysk. Men lad det ikke skræmme jer - jeg ved, jeg lokkede et par af jer ind og se De Urørlige, den er fransk - den her er tysk. Potato/Potato (ej, men altså, i ved hvad jeg mener).

Men det var den film vi kom fra. Kriger handler om Marisa. Hun er 20 år gammel. Hun har fået forvildet sig ind i den nynazistiske undergrund i Tyskland, og vi følger hendes liv der, og ser hvordan hun tager den 15-årige Svenja under sine vinger, da hun viser interesse for miljøet. Som så mange andre undergrundsmiljøer, er det nynazistiske også præget af outsidere, utilpassede unge og unge der mangler et tilhørssted. De finder så sammen i et voldeligt, alkoholisk og kriminelt miljø som ikke viser nåde til nogen.
Men der sker noget med Marisa da hun møder den unge Rasul, der bare gerne vil til Sverige, så han kan være sammen med resten af sin familie.





Kriger er barsk. Du krummer tæer. Du bliver vred. Du får lyst til at råbe af karaktererne. Og du får lyst til at forære dem alle en omgang laser-tattoo-removal (eller selv gå igang med sandpapiret). Men mest af alt vil du sidde tilbage og vide, at du lige har set en film, som alle bør se. Du vil vide, at du lige har fået fortalt en historie, som alle skal høre.

Kriger har premiere d. 02.05.2013 - Kom afsted. 

Trailer: 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar