søndag den 7. april 2013

Bake off! When Heidi goes domestic

I skrivende stund er klokken halv et. Jeg vågnede kl halv ni, og besluttede mig hurtigt for, at dagen i dag ikke skulle være ligeså ineffektiv som dagen igår var.

Jeg har derfor brugt formiddagen på at bage. Meget.

Jeg har bagt madbrød - et brød som jeg aldrig laver på helt samme måde to gange. Jeg har bagt gulerodsboller. Åndsvagt gode gulerodsboller. Jeg har bagt grove spinatboller. Og så overvejer jeg at bage nogle helt almindelige rugboller, men kun hvis der er plads i fryseren.

Der er mel over det hele i lejligheden, og jeg er ret sikker på at, jeg har et helt måltid, i dej alene, under mine negle. Men i det mindste har jeg fået noget ud af (for)middagen, og forhåbentlig kan jeg opretholde aktivitetsniveauet og få en masse fra hånden, så jeg kan nå en lille lur, inden jeg tager i biografen og ser The Place Beyond the Pines med denne dejlige dame.


Gulerodsboller, cirka 24 stk. 

5½ dl lunkent vand
50 g gær
salt
2 spsk olie
250 g revne gulerødder
kerner (tag hvad du har, jeg smed en håndfuld græskarkerner, og en håndfuld solsikkekerner i)
1000 g hvedemel (cirka). 
1 æg til pensling

Opløs gæren i det lunkne vand. Smid gulerødderne i og rør lidt. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt. Lad dejen hæve (tildækket) i en time. Form bollerne og lad dem efterhæve i tyve minutter. Pensl med æg og bag ved 210 grader i 20 minutter. 


Madbrød. 

6 æg
150 g majsmel
50 g hvedemel
1 spsk bagepulver
2 spsk olie
salt, peber og oregano (jeg plejer at smide en halv håndfuld oregano i)

Bland det hele sammen (det bliver meget flydende). Fordel i en brødform og bag ved 200 grader i 30 minutter.

Brøder også rigtig godt med en håndfuld parmesan ost i, nogle soltørrede tomater, oliven, og chorizo eller skinketern. 

Madbrødet er forresten mega godt med avokado, hytteost eller smøreost. 


Spinatboller, ca. 20 stk. 

50 g gær
5 dl lunkent vand
200 gram spinat (den frosne slags, som du selvfølgelig tør op)
200 g kvark
1 tsk sukker
2 tsk salt
Kerner af en art (tag hvad du har), jeg smed sesam i.
200 g rugmel
700 g hvedemel (cirka)

De våde ingredienser blandes sammen med den optøede spinat. Herefter blandes resten i, ælt godt og lad hæve i 45 minutter.

Bag ved 200 grader i 15-20 minutter.
(hvis du er usikker på om bollerne er færdig, tag da en bolle ud og bank på undersiden, lyder den hul, er den færdig). 

Bon appetit (og god arbejdslyst). 





6 kommentarer:

  1. Hold nu fest, hvor er du effektiv :-D Nu føler jeg mig sgu lidt for doven. Har brugt hele dagen i sengen, so far... men bevares, det er jo selvfølgelig også søndag, undskylder jeg mig selv med :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Søndag er en dag hvor ting ikke gælder, så hvis du har dovnet den hele dagen, så er det okay Søndag gælder ikke.

      Slet
  2. Jeg skal helt sikkert prøve at lave de der gulerodsboller! de ser vildt lækre ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger det lige igen. De er virkelig gode.

      Slet
  3. Nu ved jeg hvad jeg vil lave i morgen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. En bagedag er altid hyggelig :)

      Slet