onsdag den 20. marts 2013

Sygdomssuppe, eller bare Tomatsuppe

Jeg er lidt meget, jeg vil bare ikke erkende det syg i øjeblikket. Jeg gør derfor en masse for at jage snotnæse, ondt i halsen og feber på porten. Et af de remedier jeg (også) tager i brug i dag, er suppe.

Jeg har lige lavet tomatsuppe (hvis nu jeg havde en roomie, skulle jeg ikke have lavet det her selv, men nej så heldig er jeg ikke). Tomatsuppe har længe været et hit hos mig, og i dag har jeg piftet den lidt op, for at gøre den lidt mere "sygdom-gå-væk"agtig.

Du skal bruge:

En blender
En sigteske (hedder det en sigteske? Det er noget du bruger til at sigte noget fra, og det er en ske)
En gryde (Obviously)

500 gram tomater
150 gram gulerødder
125 gram løg
2-3 hvidløgsfed
4-5 dl hønsebouillon (terning i varmt vand)
Salt
1½ dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
Peber
Chili
Evt lidt ingefær
Evt lidt citronsaft.

Start med at blende tomaterne - væsken bliver en smule lyserød, men den er god nok. Smid massen i en gryde sammen med bouillonen.
Pil løgene og hvidløgene og skær dem groft ud, smid dem i gryden. Skræl gulerødderne og skær dem groft ud, smid dem i gryden. Lad det simre i ca. 45 minutter, eller til grøntsagerne er møre. (hvis du har ingefær i, er det her du smider det i også). Tilsæt salt, peber og chili (put mere chili i, hvis det skal være sygdomssuppe). Når grøntsagerne er møre - vi snakker falder-snart-fra-hinanden-fordi-de-er-så-udkogte, sigter i dem fra med jeres sigteske, og smider det i blenderen. Blend dem. Tilsæt resten af væsken fra gryden og blend det sammen. Smid massen i gryden og tilsæt fløden. Lad det koge op og server med det samme.

Hvis i føler for det, kan der tilføjes både pasta og kødboller, det smager fantastisk. Men server i det mindste noget brød til. Det fungerer også meget godt med en klat cremefraiche i, eller en smule parmesanost.

Velbekomme.


Ps. Den er fryseegnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar